0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nanna Navntoft
Foto: Nanna Navntoft

En tostats-løsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side er meget svær at se for sig, siger flere eksperter, efter den amerikanske udmelding om, at landet ikke længere anser israelske bosættelser på Vestbredden som værende i strid med folkeretten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: USA's melding om bosættelser kan modarbejde fred

USA vurderede i 1978, at Israels bosættelser ikke kan forenes med folkeretten. Nu har USA ny holdning.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er en logisk fortsættelse af den hidtidige politik under Trump-regeringen, men det kan i sidste ende også komme til at stå i vejen for fred i Mellemøsten.

Sådan lyder vurderingen fra flere internationale eksperter, efter at USA har meldt ud, at det ikke længere vil betragte israelske bosættelser på Vestbredden som værende i strid med folkeretten.

Det skriver blandt andet medierne Foreign Policy samt Sky News.

Under præsident Donald Trump har USA flyttet den amerikanske ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Og i marts anerkendte Trump Israels annektering af Golanhøjderne.

Sammen med mandagens udmelding fra udenrigsminister Mike Pompeo presser det palæstinenserne i en grad, så en eventuel tostats-løsning med en israelsk og en palæstinensisk stat side om side er meget svær at se.

Det mener Aaron David Miller, tidligere rådgiver ved USA’s udenrigsministerium.

»Nu har vi en samlet pakke af tiltag, som gør en traditionel løsning på det israelsk-palæstinensiske problem praktisk umulig - som minimum mens Trump er ved magten«, siger Miller til Foreign Policy.

Nu har vi en samlet pakke af tiltag, som gør en traditionel løsning på det israelsk-palæstinensiske problem praktisk umulig - som minimum mens Trump er ved magten

Trump og hans administration har i lang tid arbejdet på en plan, der skal løse den mangeårige strid mellem israelere og palæstinensere.

USA får svært ved at agere som neutral mægler

Der er dog ikke sluppet meget ud om planen, som Trumps svigersøn Jared Kushner er en af hovedartikekterne bag.

Med de mange pro-israelske udmeldinger vil USA få svært ved at agere som neutral mægler i eventuelle forhandlinger.

Det mener professor Amin Saikal, mellemøstekspert ved The Australian National University, ifølge Sky News.

»Trump-administrationen har været en meget stærk Israel-støtte, og derfor har den i bund og grund undermineret Trumps position som en mulig upartisk mægler i forhandlingerne mellem palæstinenserne og israelerne, siger Saikal til det britiske medie.

Tuqa Nusairat, som er tilknyttet en mellemøstafdeling hos tænketanken Atlantic Councils, går skridtet videre.

Hun mener, at USA er medvirkende til at skabe en situation, som har ’isoleret palæstinensere i enklaver på Vestbredden og skabt et fængsel i den fri luft i Gaza, som ikke på nogen måde kan udgøre en fremtidig palæstinensisk stat’.

Ifølge Foreign Policy mener andre eksperter dog, at udmeldingen kan være med til at sætte skub i forhandlinger.

Det gælder blandt andre James Phillips fra tænketanken Heritage Foundation.

Han mener, at det pres, der følger af udmeldingen, kan være et incitament for palæstinenserne til at give sig i forhandlingerne, siger han til det amerikanske medie.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden