0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Luc Gnago/Ritzau Scanpix
Foto: Luc Gnago/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En markant stigning i volden: Burkina Faso er epicenter for dramatisk humanitær krise

FN’s World Food Programme advarede tirsdag om en eskalerende humanitær krise drevet af vold og langvarige klimapåvirkninger i Burkina Faso og flere nabolande.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

FN’s World Food Programme (WFP) udsendte tirsdag en pressemeddelelse, hvori de beskrev den situation, Burkina Faso og flere vestafrikanske lande befinder sig i lige nu.

Udbredt vold, terror og langvarige klimapåvirkninger er medvirkende til en humanitær krise i regionen Sahel, hvor WFP nu understreger, at der er behov for hurtigt at optrappe den huminatære indsats for at beskytte og redde liv i Burkina Faso og hele Sahel regionen.

»En dramatisk humanitær krise udspiller sig i Burkina Faso, som påvirker millioner af liv. Næsten en halv million mennesker er blevet tvunget på flugt fra deres hjem, og en tredjedel af landet er nu en konfliktzone«, siger WFP’s Executive Director, David Beasley.

»Vores kolleger på stedet ser nu en grad af underernæring, der ligger langt over den kritiske grænse – det betyder, at små børn og nybagte mødre er tæt på afgrunden. Hvis omverden mener det alvorligt i forhold til at redde liv, så er det tid til at handle nu«.

Vold, angreb og kaos stiger

Burkina Faso har oplevet en markant stigning i volden. I bare den første halvdel i 2019 havde antallet af angreb oversteget det antal, som man oplevede i hele 2018. Rapporterede dødstal blandt civile er som resultat heraf fire gange så højt som i 2018.

Voldelige, armerede grupperinger kommer der flere af, og de bruger situationen i landet til at rekruttere unge mennesker.

Det har sat sine spor i lokalbefolkningen og lokalsamfundet, hvor skoler er blevet lukket, og hvor landmænd har forladt deres jord, så de kunne finde et sikkert sted at opholde sig. Typisk søger størstedelen mod vandkilder, men det er svært, fordi flere kilder indsvinder på grund af varmen. Det sker i et land, hvor fire ud af fem mennesker lever af landbrug. Det skriver WFP i pressemeddelelsen.

På baggrund af det, WFP har set og oplevet i Burkina Faso og andre lande i Sahel-regionen, har de »erklæret Burkina Faso i en nødsituation af level 3, som betyder, at landet er på randen til katastrofe«, siger talskvinde for WFP Marwa Awad, der lige er kommet hjem fra Burkina Faso.

Der er etableret teltlejre, som skal give ly til den halve million mennesker, som er internt fordrevne i Burkina Faso, mens WFP står for den humanitære fødevareindsats. Men varig løsning sker kun, hvis der bliver dæmmet op for de voldelige sammenstød og radikaliseringen, således at de internt fordrevne kan vende tilbage til deres hjem.

»Lige nu ser vi effekten af den langvarige fattigdom i Burkina Faso, som har været til stede i årtier. Voldelige, armerede grupperinger kommer der flere af, og de bruger situationen i landet til at rekruttere unge mennesker. Men der er stadig en chance for at stoppe dem«, siger Marwa Awad.

Samtidig sender hun et opråb til dem, der kan hjælpe, om at gøre det.

»Vi vil have det internationale samfund til at spærre øjnene op for det her. Specielt dem, der har indflydelse på regeringer og dem, der står for at donere penge. De skal træde frem nu og vise deres assistance til lande som Burkina Faso. Ikke militært, men med udviklingsprogrammer til Sahel regionen, så det bliver stabilt nok til fremtiden«, fortæller hun.

Hun understreger også, at det handler om at få folk til at føle sig sikre i deres lokalsamfund.

Annonce

Stop motorvejen til Middelhavet

Hvis man får styr på det, der sker i Sahel-regionen, hvor der hersker en lovløshed og en junglelov, vil det også have en påvirkning på den mængde af mennesker, der søger mod Europa. Marwa Awad fortæller, at unge mennesker ikke kan se sig ud af den krise, landet befinder sig i med mangel på jobs, økonomisk usikkerhed mm., så er udvejen den lange vej til Middelhavet. Og det er synd, når befolkningen i Burkina Faso er mere end 50 procent unge mennesker, siger hun.

»Det er vigtigt for regeringen at se på det brede perspektiv med økonomisk udvikling, landbrug og uddannelse, så denne udfordring kan løses«.

For 20 millioner mennesker, der bor i konfliktområder i Sahel regionen har konsekvenserne været dramatiske. WFP oplyser, at mindst 486.000 mennesker er på tvungen flugt fra deres hjem i Burkina Faso, som udgør over halvdelen af det samlede flugttal for Mali, Burkina Faso og Niger på 860.000 mennesker.

WFP har intensiveret indsatsen og har leveret fødevare- og ernæringshjælp til flere end 2,6 millioner mennesker i år i de tre lande i det Centrale Sahel. Indsatsen har været rettet mod områder, hvor de humanitære behov har været mest akutte, og hvor store befolkningsfordrivelser har fundet sted.

WFP har akut behov for godt 1 milliard DKK til indsatser i de tre Sahel-lande Mali, Niger og Burkina Faso, hvor eksisterende programmer inkluderer både nødhjælpsindsatser og programmer, der styrker befolkningernes modstandsdygtighed. Det skriver WFP i pressemeddelelsen.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden