0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Adolf Hitler blev født i Salzburger Vorstadt nr. 15 i den lille østrigske by Braunau am Inn. Bystyret har opstillet en sten fra koncentrationslejren Mauthausen foran bygningen der står tom.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Adolf Hitlers barndomshjem trækker nazisympatisører til: Nu laves huset om til en politistation

Østrigs indenrigsministerium har efter flere års lovmæssig tovtrækning annonceret at lave Adolf Hitlers barndomshjem om til en politistation.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Huset, som Adolf Hitler blev født i 20. april 1889, skal fremover være en politistation.

Det har man besluttet, fordi regeringen i Østrig forsøger at forhindre stedet i at blive en neo-nazistisk magnet.

Denne bygning aldrig vil være et sted, hvor man mindes nazismen

Huset er et 800 kvadratmeter stort gult hus, der ligger i det nordlige Østrig i byen Braunau, tæt på grænsen til Tyskland. Der er flere garager og parkeringspladser bagved hovedbygningen. Huset har været regeringens siden 2016.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»Politiets fremtidige brug af huset vil forhåbentlig sende et klart signal om, at denne bygning aldrig vil være et sted, hvor man mindes nazismen«, siger Østrigs indenrigsminister, Wolfgang Peschorn, i en pressemeddelelse, som The Guardian har fået.

I denne måned vil der blive igangsat en konkurrence blandt arkitekter på tværs af Europa, hvor en jury af eksperter og repræsentanter fra byen Braunau vil beslutte det bedste design. Det sker i løbet af foråret.

Omstændighederne med at overtage huset har vist sig at være et juridisk slagsmål med Gerlinde Pommer. Hun er ejer af huset, og i næsten et århundrede har det været i Pommer-familien. Den juridiske kamp med regeringen sluttede først i år, da landets højeste retsinstans besluttede, at Gerline Pommer skulle modtage 810.000 euro i erstatning.

Faktisk har Pommer lånt bygningen ud til Indenrigsministeriet siden 1970’erne, som betalte 4.800 euro i måneden. Det har været brugt som et center til mennesker med handicap.

Selv om Hitler kun boede tre år i boligen, er det stadig et sted, hvor nazisympatisører fra hele verden årligt drages til. Hvert år på Hitlers fødselsdag protesterer antifascister foran bygningen, som ofte skaber sammenstød og uro.

Hitlers hat og 146 andre naziantikviteter

Nazismen giver også stadig genlyd på den anden side af grænsen i Tyskland, hvor Hitlers hat, Eva Brauns cocktailkjole og 145 andre naziantikviteter i dag vil blive sat til salg. Det har skabt stor utilfredshed i det jødiske samfund.

Auktionen af naziantikviteterne realiseres på trods af protester fra European Jewish Association. I et brev til auktionshuset i München skriver bestyrelsesformand for organisationen, rabbiner Menachem Margolin, at salget ikke »er forbudt, men forkert«, og opfordrer til, at det annulleres.

Hermann Historica
Foto: Hermann Historica

I auktionshuset har man derimod stået fast på, at salg af genstande, hvoraf mange har tilhørt nazistiske topfolk, har en historisk værdi.

»Ja, Hitler sælger, men de fleste af vores kunders tilgang bunder i seriøs historisk interesse«, har auktionshusets direktør, Bernhard Pacher, udtalt til tyske Bild.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden