Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Forholdene for migranterne og flygtningene, som kommer til Grækenland, har været stærkt kritiseret. Nu oplyser den græske regering, at den lukker tre lejre - på Lesbos, Chios og Samos - og åbner nye. På billedet ses lejren. Migranter har etableret improviserede lejre udenfor hegnene, de såkaldte Jungler, hvor de bor under ekstremt primitive forhold. Her ses en 30-årig iransk mand.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grækenland lukker overfyldte migrantlejre og åbner nye

Kritiserede migrantlejre på tre græske øer lukkes og erstattes af nye med plads til 5000 personer hver.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Grækenland vil lukke de tre største migrantlejre på de græske øer, der ligger nær Tyrkiets kyst i Det Ægæiske Hav.

Det oplyser den græske regering onsdag.

Blandt lejrene, der bliver lukket, er den berygtede og overfyldte Moria-lejr. 15.000 personer vurderes at være klemt sammen i lejren under trange kår. Lejren er bygget til at huse 3000 migranter.

Beslutningen om at lukke lejrene sker, fordi den nyvalgte, konservative græske regering ønsker at have bedre styr på migrationen til landet.

Forbudt at bevæge sig frit

De nye lejre har en kapacitet på omkring 5.000 personer. Her vil identificering, flytning og udvisning af migranter foregå.

»De (migranterne, red.) kan ikke bare cirkulere rundt i landet uden begrænsninger. Vi vil gerne sende et klart signal til dem, der skulle planlægge eller overveje at komme ulovligt til landet«.

»De bør indse, at hvis de giver penge til en menneskesmugler, så er det penge, som vil være tabte, siger Stelios Petsas, der er talsmand i den græske regering«, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det bliver forbudt for migranter at bevæge sig frit ud og ind af de nye lejre.

De vil i stedet blive låst inde i lejrene, indtil de enten tildeles flygtningestatus og sendes til det græske fastland, eller indtil de bliver afvist og sendt tilbage til Tyrkiet. Det oplyser regeringen onsdag.

Lejrene, der lukkes, ligger på øerne Lesbos, Chios og Samos. De huser i øjeblikket omkring 27.000 personer.

Også mindre lejre på de græske øer Kos og Leros vil blive forandret og udvidet, så de kommer til at ligne de nye lejre. Det siger Alkiviadis Stefanis, der er regeringens særlige migrantkoordinator.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden