Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Medier: Amerikansk duo havde nøglerolle i udbyttesag

I denne uge er to finansfolk stævnet i en del af udbyttesagen om et tab til statskassen på 820 millioner.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En tidligere Goldman Sachs-direktør og en skatteadvokat fra New York har spillet nøgleroller i den formodede svindel mod Skat for flere milliarder kroner.

Det fremgår af en kortlægning af sagen, som Børsen og DR Nyheder har foretaget.

Kortlægningen viser ifølge medierne for første gang, at amerikanerne Richard Markowitz og John van Merkensteijn spillede en central rolle i den påståede svindel.

De to finansfolk og personer i deres netværk er sagsøgt for at have trukket 2,8 milliarder kroner ud af Skat sammen med den hovedmistænkte i sagen, Sanjay Shah, skriver Børsen.

Alene i denne uge har Skattestyrelsen stævnet de to New York-rigmænd i en del af udbyttesagen, der vedrører 14 pensionsplaner og et dertilhørende tab til statskassen på 820 millioner kroner, lyder det.

»Det er nøglepersoner, der står bag de 14 pensionsplaner, der nu er blevet stævnet«.

»De samme nøglepersoner står også bag en række af de yderligere pensionsplaner – 43 stykker – som vi har stævnet tidligere i år«, siger fagdirektør i Skattestyrelsen, Særlig Kontrol, Steen Bechmann Jacobsen, til Børsen og DR Nyheder.

Mediernes kortlægning viser, at de to finansfolk har indtaget en nøglerolle i den formodede svindel som tætte forretningspartnere med den formodede hovedmand bag udbyttesvindlen, Sanjay Shah, der er sigtet i sagen.

Richard Markowitz og John van Merkensteijn har ifølge medierne også været med til at stifte et kapitalforvalter-selskab.

I selskabet sad også Jerome Lhote og Matthew Stein, som TV2 og Politiken tidligere i år udpegede som bagmænd i sagen, og som har indgået forlig med Skattestyrelsen sammen med en tredje partner, Luke McGee.

Medierne har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Richard Markowitz, John van Merkensteijn, Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee via deres advokater til deres rolle i svindelsagen.

Samlet beløber sagen om svindel med dansk udbytteskat sig til 12,7 milliarder kroner.

Skattestyrelsen har som mål at få alle penge retur, men har tidligere varslet, at det er realistisk at få omkring seks milliarder kroner tilbage.

Det ventes desuden at ville koste omtrent to milliarder kroner i advokatregninger at få pengene hjem.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden