0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Phil Noble/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Ritzau Scanpix

Jeremy Corbyn og resten af Labour håber på, at de mange unge, der registrerer sig til det kommende valg, betyder flere stemmer til Labour.

Unge briter registrerer sig i massevis op til parlamentsvalg

I Storbritannien er vælgere tvunget til at registrere sig selv for at kunne stemme, og det gør valget mere besværligt for de unge.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De gamle tog fremtiden fra de unge. Sådan følte mange unge britiske vælgere det, efter at det blev en kendsgerning, at et flertal af Storbritanniens befolkning havde stemt ja til at forlade EU.

Folk over 65 var primært dem, der stemte for Brexit, mens det modsatte var tilfældet for vælgere under 35. Og resultatet af Brexit-afstemningen blev, som det gjorde, da valgdeltagelsen hos dem over 65 var klart større. Ligesom ved alle andre valg i Storbritannien.

Derfor var det en Labour-politiker fyldt med håb, der i sidste uge på Twitter kunne konstatere, at de unge nu er vågnet op til dåd frem mod det kommende parlamentsvalg 12. december.

»Ved du, hvad der holder Konservative vågne om natten? Faktummet, at 1 MILLION unge mennesker har registreret sig til at stemme i de sidste 17 dage. Og det bedste af det hele? Der er stadig 10 dage tilbage til at registrere sig«, skrev James Bull, der er kandidat for Labour i South East Cambridgeshire.

Han er fyldt med håb, fordi den britiske befolkning under 40 år ifølge YouGov har mere tendens til at stemme på Labour frem for Konservative, mens det er omvendt for dem over 40 år.

Et kompliceret system

James Bull og andre Labour-folk hæfter sig ved de officielle tal, som viser, hvor mange registreringsansøgninger der er underskrevet den seneste tid. Og her er der et stort flertal af personer mellem 18 og 34 år. Problemet for James Bull og resten af den britiske venstrefløj, der håber på mange unge stemmer, er bare, at de mange registreringer ikke er det samme som mange stemmer.

Men hvad betyder al den her registreringssnak så? I Storbritannien får man ikke automatisk tilsendt et valgkort, hvis man er britisk statsborger og over 18 år, som det for eksempel sker i Danmark. I Storbritannien skal man selv registrere sig for at kunne stemme, og det skal gøres ude i de enkelte valgkredse.

Og hvis man flytter adresse, skal man registrere sig igen fra den nye adresse.

»Det er et problem, at vores system er så kompliceret, at hver gang du flytter, skal du registrere dig igen – ofte ved en ny lokal myndighed«, siger Jess Garland. Hun er forsker hos organisationen Electoral Reform Society, der arbejder for at forbedre det britiske valgsystem og få flere til at stemme. Ifølge hende kan det være svært at sige, om flere unge vil stemme til det kommende valg, ud fra registreringstallene. For de fortæller ikke, hvor mange af dem der har været registreret tidligere.

Julen stjæler stemmer

Og alt halløjet med registreringerne har historisk været med til at give en lav en valgdeltagelse fra de unge ved de britiske valg.

»Man kan se problemet, når det kommer til de unges valgdeltagelse. Mange af de unge er nemlig ikke registreret. Det kan blandt andet skyldes, at de udlejer deres hjem til andre«, siger Jess Garland.

De unges store forspring i nye registreringer skyldes altså, at de flytter mere rundt, eller at det grundet deres alder er første gang, de stemmer.

Selv om lysten til at registrere sig er ganske stor hos de unge vælgere, er der stadig meget lang vej op til vælgere med flere år på bagen. Ifølge Jess Garland viser de seneste statistikker, at 71 procent af de 18-34-årige er registreret, mens 95 procent af dem over 65 år er registreret.

Og i disse tider, hvor Brexit har skabt helt nye tider for britisk politik, skal briterne vænne sig til endnu en ny ting: et julevalg. Hvordan bjældeklang kommer til at påvirke stemmerne hos de forskellige aldersgrupper, er svært for Jess Garland at sige med sikkerhed.

»Vi har ikke haft et vintervalg i hundrede år. Vinteren kan påvirke den ældre generation til at blive hjemme, hvis de ikke vil ud i mørket og kulden. Mange studerende er flyttet hjem (i Storbritannien er der tradition for tidlig juleferie på studierne, red.), så deres stemme kommer an på, om de er registreret hjemme eller på studiet. Det er derfor svært at forudsige, hvad det kan betyde, men det kan ende med en meget lav valgdeltagelse«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?