0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Scott Heppell/Ritzau Scanpix
Foto: Scott Heppell/Ritzau Scanpix

Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn, vil give de briterne et valg mellem at forblive i EU eller træde ud med den nye Brexit-aftale, som er på bordet men som endnu ikke er forhandlet på plads i Bruxelles.

Labour-leder vil være neutral ved ny brexit-afstemning

Corbyn vil give de britiske vælgere et valg mellem at forblive i EU og at træde ud med en ny brexit-aftale.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lederen af det britiske arbejderparti Labour, Jeremy Corbyn, siger, at han personligt vil være neutral ved en ny brexit-afstemning.

Oppositionslederen har lovet at udskrive en ny EU-folkeafstemning, hvis han bliver premierminister efter valget i næste måned.

»Jeg vil indtage en neutral holdning, så jeg troværdigt kan gennemføre det resultat, der kommer ved folkeafstemningen«, siger Corbyn til BBC.

Jeg vil indtage en neutral holdning, så jeg troværdigt kan gennemføre det resultat, der kommer ved folkeafstemningen

Det britiske arbejderparti planlægger at genforhandle en aftale, som den siddende konservative regering under premierminister Boris Johnson har indgået med EU.

Corbyn vil give de britiske vælgere et valg mellem at forblive i EU og at træde ud med den lovede nye brexit-aftale, som ikke er forhandlet, og som måske ikke vil kunne opnås i Bruxelles.

»Det er det valg, som de britiske vælgere vil få af os inden for de kommende seks måneder«, siger Labourlederen.

En del af Labours parlamentsmedlemmer siger, at de vil stemme mod deres eget partis aftale, da de ønsker at forblive i EU.

Corbyns chancer kan afhænge af støtte fra skotter

Det er første gang, at Corbyn, som altid har været EU-skeptiker, tilkendegiver, hvad han lægger mest vægt på i forbindelse med brexit i den igangværende valgkamp.

Krisen omkring brexit truer med at skade Labour ved valget, da der i partiets kernevælgere er flest, som stemte for at forlade EU ved folkeafstemningen i 2016.

Corbyns chancer for at komme til magten efter valget den 12. december kan afhænge af støtte fra Det Skotske Nationalparti, SNP, som måske ville kunne indgå i en koalition med Labour.

SNP's leder, Nicola Sturgeon, sagde under en BBC-debat op til weekenden, at endnu en folkeafstemning om skotsk uafhængighed af Storbritannien, vil være prisen for hendes støtte.

Skotland var senest i 2014 til folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien. Dengang stemte 55 procent af skotterne imod.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden