Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Efter næsten et halvt år konflikt i Hongkong kommerTrump nu med den hidtil kraftigste støtteerklæring til demonstranterne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump støtter prodemokratiske aktivister i Hongkong med ny lov

Trods modstand fra Kina har Donald Trump sat sin underskrift på en lov, der støtter demonstranter i Hongkong.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, har onsdag underskrevet en lov, der støtter demonstranterne i Hongkong.

Det sker på trods af vrede indvendinger fra Kina.

Underskriften fra Trump kommer, efter at lovteksten, der skal sikre Hongkongs suverænitet og sikkerhed, er blevet godkendt i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

I lovteksten står der blandt andet, at USA mindst en gang om året skal kontrollere, at Hongkong har nok autonomi, til at USA vil indgå særlige handelsaftaler med lokalregeringen.

Samtidig omfatter loven sanktioner mod embedsmænd, der krænker menneskerettighederne i Hongkong.

Loven kommer midt i en krisetid i Hongkong, hvor voldsomme protester har skabt kaos i byen i månedsvis.

Demonstranterne er vrede over det, de ser som kinesisk indblanding i de friheder, der blev lovet Hongkong, da byen blev overdraget til Kina fra Storbritannien.

Mandag indkaldte udenrigsministeriet i Kina USA's ambassadør i landet til en samtale, efter at Kongressen havde vedtaget loven.

Den amerikanske ambassadør, Terry Branstad, blev i samtalen med viceudenrigsminister Zheng Zeguang informeret om, at enten bliver loven droppet, eller også må USA 'tage alle konsekvenserne'.

Zheng understregede, at Hongkong er en del af Kina, og forhold i Hongkong er derfor udelukkende et indre kinesisk anliggende, som USA skal blande sig uden om.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden