0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Gerningsmanden fra London Bridge var prøveløsladt efter terrordom

Ifølge britisk politi var manden, der fredag dræbte to personer med en kniv i London, dømt i 2012.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Peter Nicholls/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Nicholls/Ritzau Scanpix

Retsmedicinere på gerningsstedet ved London Bridge, hvor en mand og en kvinde blev dræbt i angrebet. Desuden blev to kvinder og en mand såret.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Britisk politi kan bekræfte identiteten på den formodede gerningsmand bag et knivangreb på London Bridge fredag.

Der skulle være tale om 28-årige Usman Khan, som kommer fra området Staffordshire, meddeler politiet i den britiske hovedstad natten til lørdag.

Han blev i 2012 kendt skyldig for lovovertrædelser med forbindelse til terrorisme, men blev prøveløsladt i 2018 ifølge politiet.

»Dette individ var kendt blandt myndighederne, da han var dømt i 2012 for lovovertrædelser med forbindelse til terrorisme«, meddeler Neil Basu, talsmand for det britiske antiterrorkorps.

Handout/Ritzau Scanpix
Foto: Handout/Ritzau Scanpix

Usman Khan blev prøveløsladt i december sidste år, efter at han i 2012 var blevet dømt for lovovertrædelser i forbindelse med terrorisme.

»Han blev prøveløsladt fra fængslet i december 2018, og nu er et af hovedelementerne i efterforskningen at finde ud af, hvordan han lykkedes med at gennemføre angrebet«.

Politiet søger ikke aktivt efter andre involverede i angrebet.

Der bliver udført ransagninger på en adresse i Staffordshire, lyder det.

En mand og kvinde er blevet dræbt i angrebet

Allerede i løbet af fredag aften skrev britiske medier, at den formodede gerningsmand var dømt for 'terrorrelaterede forbrydelser'. Oplysningerne kom på daværende tidspunkt fra anonyme regeringskilder.

Britisk politi fik en anmeldelse om et knivangreb på London Bridge klokken 14.58 dansk tid.

En mand og en kvinde blev dræbt i angrebet. Desuden blev to kvinder og en mand såret. Alle tre tilskadekomne er natten til lørdag fortsat indlagt.

Efter at være blevet afvæbnet af civile på London Bridge blev den formodede gerningsmand skudt og dræbt af politiet.

Manden havde på daværende tidspunkt et bælte spændt om livet, som senere viste sig at være en attrap for et bombebælte.

Hændelsen efterforskes som terrorisme, oplyste britisk politi fredag.

Tidligere fredag aften kaldte premierminister Boris Johnson det for en 'fejl' at løslade kriminelle, der har begået 'alvorlig og voldelig' kriminalitet, for tidligt.

ritzau