0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nancy Pelosi talte på åbningsdagen ved FN's klimamøde COP25 i Madrid. Demokraten deler ikke præsident Trumps politiske linje på klimafronten.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kongresleder fra USA: Vi er stadig med i klimakamp

Nancy Pelosi: Vi har indset, at dette er en eksistentiel trussel. Vi har ikke levet op til udfordringerne.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den amerikanske kongresleder Nancy Pelosi siger ved FN's klimamøde COP25 i Madrid, at verden stadig kan regne med USA i kampen mod global opvarmning til trods for præsident Donald Trumps politiske linje.

Demokraten Pelosi er i Madrid sammen med 14 andre medlemmer af Kongressen for at gøre det klart, at en stor del af USA er stærkt indstillet på at leve op til de mål, som blev fastsat i Parisaftalen fra 2015. Dette gælder blandt andre de fleste demokratiske præsidentkandidater.

»Vi er her for at sige til alle Jer på vegne af Repræsentanternes Hus og USA's kongres, at vi stadig er med«, erklærede Pelosi til store klapsalver.

Vi er her for at sige til alle Jer på vegne af Repræsentanternes Hus og USA's kongres, at vi stadig er med

»Vi har indset, at dette er en eksistentiel trussel. Vi har ikke levet op til udfordringerne«, hed det videre.

Trump kalder global opvarmning for et 'blufnummer', og han har trukket USA ud af Parisaftalen, som 196 lande har underskrevet. Dens overordnede mål er at holde den globale temperaturstigning under to grader i forhold til førindustrielt niveau og stræbe efter at begrænse den til 1,5 grader.

USA spillede under Trumps forgænger, Barack Obama, en central rolle i bestræbelserne på at få aftalen på plads.

»Vi har et moralsk ansvar over for fremtidige generationer til at videregive denne planet på en bedre måde«, understreger Pelosi og tilføjer:

»Vi ser klimaforandringer som et spørgsmål om offentlig sundhed«.

Risikerer at gå i søvne forbi ' a point of no return'

Pelosi, som stod sammen med ledere fra blandt andre Costa Rica og Bangladesh, fastslår samtidig, at det også er et økonomisk spørgsmål, fordi det gælder alle de nye grønne teknologier.

»Og vi anser det også for at være et spørgsmål om national sikkerhed«.

Kort forinden havde FN's generalsekretær, António Guterres, ved åbningen af klimamødet advaret om, at verdens regeringer risikerer at gå i søvne forbi ' a point of no return'.

Guterres, som er tidligere portugisisk premierminister og en ledende fortaler for mere ambitiøse indgreb for at standse klimaforandringerne, frygter, at der sker en form for kollektiv overgivelse over for for problemerne, hvilket han mener vil være skæbnesvangert for alles helbred og sundhed.

»Ønsker vi virkeligt at blive husket som generationen, der stak hovedet i sandet«, sagde han ved åbningsmødet i det hangaragtige kongrescenter i den spanske hovedstad.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden