0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Patrick Bar/AP
Foto: Patrick Bar/AP

Flygtninge tæt ved Lampedusa, Italien, 2016.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU's grænser får forstærkning på 500-1000 grænsevagter

EU's grænseagentur, Frontex, kan se frem til forstærkning inden længe, lyder det fra minister.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU's ydre grænser kommer til at se de første forstærkninger »inden alt for længe«.

Det er meldingen fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), efter et ministerrådsmøde om EU's fremtidige migrations- og asylpolitik i Bruxelles mandag.

EU-Kommissionen har et mål om at styrke det europæiske grænse- og kystagentur, Frontex, der skal beskytte EU's ydre grænser, ved at ansætte 10.000 grænsevagter i 2024.

Efter mandagens drøftelser er de første forstærkninger nu klar til at trække i arbejdstøjet, lyder det fra Mattias Tesfaye.

»De første folk skal snart starte. Der er rigeligt med folk, der har søgt stillinger. Det ser ud til at vi kan starte med 500-1000 personer inden alt for længe«, siger han.

Ministeren har for nuværende ikke en konkret startdato for det nye personale.

Mandag var første arbejdsdag for den svenske kommissær Ylva Johansson, der har fået ansvaret for asyl- og migrationsområdet.

Små og sikre skridt

De seneste år har stigende migration til Europa splittet EU-landene, som ikke kan blive enige om, hvordan de skal indrette et fælles asylsystem.

Den nye kommissær har ved dagens møde gjort et godt indtryk på den danske minister, der dog ser frem til konkrete udspil.

»Vi er med små og sikre skridt på vej i den rigtige retning, men alle går jo og venter på, hvad Kommissionen spiller ud med«, siger han.

Planen om de 10.000 grænsevagter blev præsenteret i 2018 af den daværende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

Dengang var planen, at Frontex skulle styrkes med 10.000 grænsevagter i 2027, men det har den nyligt tiltrådte kommissionsformand, Ursula von der Leyen, et ønske om at fremskynde til 2024.

Den plan er der endnu ikke truffet beslutningerne om, forklarer ministeren, der dog set positivt på det fremtidige samarbejde på området.

»Jeg er egentligt mere optimistisk, end jeg var for et par år siden. Jeg synes stille og roligt, der begynder at sprede sig nogle fælles erkendelser, og det er der, det hele starter«, siger Mattias Tesfaye.

Danmark støtter op om, at målet om 10.000 grænsevagter skal opnås i 2024.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden