Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Der blev ledt med redningsfartøjer som denne ved Tromsø, efter fire personer blev fundet livløse.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tre børn og en kvinde er hevet livløse op af havet i Norge

Kvinde og barn, der blev fundet livløse i havet ved Tromsø, er døde. To overlevende behandles i Oslo.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En kvinde og en pige i børnehavealderen er død, og to andre piger under ti år er i kritisk tilstand.

Det er status, efter at tre børn og en kvinde mandag eftermiddag blev hentet livløse op af havet i Tromsø i det nordlige Norge.

»Kvinden, som var i 20'erne, døde sent mandag aften«, oplyser Universitetssykehuset i Nordnorge (UNN).

Kvinden, som var i 20'erne, døde sent mandag aften

Tidligere på aftenen var en pige i skolealderen død.

Et ambulancefly med de to piger, som har overlevet, landede tirsdag morgen i Gardermoen ved Oslo lidt før klokken 6.00.

Det norske politi fik 17.28 mandag aften et alarmopkald fra en forbipasserende, som havde observeret en barnevogn, og som kunne se fodspor ned til vandet. I vandkanten lå der flere genstande - blandt andet støvler.

Da politiet ankom til området Fagereng i Tromsø, fandt de fire livløse personer i havet, og der blev givet livreddende førstehjælp på stedet. Derefter blev de fundne transporteret til et sygehus.

»Vi kan endnu ikke sige, om der er tale om en strafbar handling, en ulykke eller hvad der er sket«, siger politistationschef Anita Hermandsen i Tromsø.

Har har sat større efterforskning igang

Pårørende til de fundne er kontaktet. Blandt andet har politiet været i kontakt med den mand, de mener, er far til børnene.

»Vi er ikke hundrede procent sikre på, at kvinden er mor til børnene, så det ønsker vi ikke at bekræfte på nuværende tidspunkt«, sagde Anita Hermandsen sent mandag aften.

Efter fundet ledte eftersøgningshold - herunder dykkere og en helikopter - i en periode efter yderligere personer i vandet.

Politiet har iværksat en større efterforskning af sagen, og det har bedt kommunen i Tromsø om at nedsætte et krisehold.

Politiet holder et pressemøde om sagen klokken 10.00.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden