Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Donald Trump taler med Canadas Justin Trudeau under Nato-topmødet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Trudeau er en flink fyr...«: Trump reagerer på video, hvor verdensledere griner af ham

Under pressemøde med Angela Merkel kaldte han den canadiske præsident for ’two-faced’ - altså en mand, der er falsk og taler med to tunger.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den ellers så twitterivrige Donald Trump har indtil videre været tavs, men nu har han reageret på en video fra i går, hvor nogle af verdens topledere tilsyneladende morer sig over den amerikanske præsident.

I den opsigtsvækkende video fortæller den canadiske præsident, Justin Trudeau, grinende og gestikulerende om sit møde med Trump til blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Storbritanniens premierminister ,Boris Johnson. Heriblandt hvordan Trump sagde noget, der fik »hans team til at tabe kæben«.

Videoen er bredt blevet udlagt som, at verdenslederne holder Donald Trump for nar.

Under et pressemøde kl. 15 dansk tid med Angela Merkel kommenterede Trump endelig videoen.

»Han er two-faced«, sagde Trump kort om Justin Trudeau - et amerikansk udtryk om en person, der er flink og rar ansigt til ansigt, men bagtaler én, så snart man forlader rummet.

»Ærlig talt, Trudeau er en flink fyr. Sandheden er, at jeg har udstillet det faktum, at han ikke betaler de to procent, og det er han ikke glad for«, sagde Trump, der virkede tilfreds og i højt humør under pressemødet.

Tog det ikke ilde op

De to procent er den procentdel af BNP, som NATO’s lande skal stræbe mod at betale til forsvaret. Kun en lille gruppe af medlemmer betaler to procent - de såkaldte ’two percenters’.

Flere iagttagere frygtede, at gårsdagens video i et eller andet omfang ville afspore Nato-topmødet i England. Trump har tidligere taget bemærkninger mod ham særdeles ilde op - blandt andet da han kaldte Mette Frederiksens (S) bemærkninger om, at diskussionen om salget af Grønland var ’absurd’, for »nasty« - modbydelige - og en fornærmelse mod USA.

Trump afsluttede pressemødet med at sige, at han skal møde Danmark, og adspurgt om det kommer til at handle om Grønland, sagde han: »Hvad tror du?«.

Trump aflyste også det næste pressemøde med ordene »der er afholdt pressemøder nok«, og sagde, at han og hans delegation efter mødet med Mette Frederiksen flyver tilbage til Washington.



Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden