Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Drone angreb shiamuslimen Muqtada al-Sadrs hus i Irak

Hospitalskilder siger lørdag, at 17 demonstranter blev dræbt ved et angreb på en lejr i Bagdad, hvor aktivister overnattede.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Irak er et droneangreb blevet rettet mod den militante shiamuslimske åndelige leder Muqtada al-Sadr. Det skriver AFP, som henviser til kilder i Sadrs parti.

Sadr var ikke selv i landet, da en bombe ramte huset.

Den shiamuslimske prædikant støtter omfattende regeringsfjendtlige protester og uroligheder.

Hospitalskilder siger lørdag, at 17 demonstranter blev dræbt ved et angreb på en lejr i Bagdad, hvor aktivister overnattede.

Ukendte gerningsmænd stod bag angrebet, som har skabt voldsom harme.

Sadr opfordrede tidligt lørdag sine tilhængere til at aktionere for at beskytte andre demonstranter, som befinder sig i aktivisternes lejre.

Over 70 er blevet såret af skud eller knivstik ved Bagdads største og mest centrale plads, Tahrir-pladsen, som de seneste måneder har været centrum for demonstrationerne.

Angrebet kommer en uge efter at premierminister Adel Abdel-Mahdi meddelte, at han ville trække sig efter måneders demonstrationer.

Myndighedskilder i Irak meddeler, at de bevæbnede mænd, som angreb demonstranterne, ikke umiddelbart kan identificeres.

Der er beretninger om, at det især er unge irakere, der har været på gaden i Bagdad og det sydlige Irak. Her har de protesteret mod korruption, mangel på arbejde og dårlig adgang til basale ydelser som vand og el.

Premierministerens afskedsbegæring var et af demonstranternes hovedkrav. Abdel-Mahdi og hans regering vil dog fortsætte, indtil en ny regering kan udpeges.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden