Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Nordkorea påstår at have gennemført betydningsfuld test

Det uddybes ikke, hvilken form for test Nordkorea har udført. Imens står atomforhandlinger i stampe.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordkorea har gennemført en 'meget betydningsfuld' test ved Sohae-anlægget.

Det oplyser Nordkoreas officielle statslige nyhedsbureau, KCNA, natten til søndag dansk tid, skriver Reuters.

Det uddybes ikke, hvad der er blevet testet. Men anlægget er tidligere blevet brugt til affyring af nordkoreanske satellitter.

KCNA oplyser, at testresultaterne vil blive brugt til at opgradere landets strategiske status.

Der har ikke været nogen umiddelbare kommentarer fra det sydkoreanske militær, som normalt udsender et varsel, hvis der sker en prøveaffyring af et missil i Nordkorea.

Meldingerne om testen kommer, kort efter at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har varslet, at man vil prøve 'en ny vej' til næste år.

Det har vakt ny bekymring for, at Nordkorea vil genoptage de prøveaffyringer af atommissiler og langtrækkende missiler, der har været indstillet siden 2017.

Imens lader forhandlingerne med USA om atomnedrustning til at være gået i stå.

Der er således ikke længere brug for lange forhandlinger, meldte Nordkorea lørdag.

Spændingerne er øget forud for en deadline, som Nordkorea har sat ved afslutningen af 2019.

Her ønsker Nordkorea, at USA stopper med at insistere på en atomnedrustning kun fra nordkoreansk side. Samtidig ønsker landet, at USA letter økonomiske sanktioner.

Sohae-anlægget har før været centrum for international opmærksomhed.

I juni 2018 meddelte USA's præsident, Donald Trump, efter hans første topmøde med Nordkorea, at Kim Jong-un havde givet tilsagn om at ville afvikle en af landets missilinstallationer.

Det blev senere af de amerikanske myndigheder fastslået, at der var tale om en installation ved Sohae-anlægget.

Torsdag viste billeder fra kommercielle satellitter fornyet aktiviteter ved anlægget og en stor shippingcontainer. Her pegede analytikere på, at en test kunne være nært forestående, skrev CNN.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden