0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Ay Tt**tok**/AP
Foto: Ay Tt**tok**/AP

Arkiv. Koreanske kvidner som under Anden Verdenskrig var sexslaver for den japanske hær venter på svar fra et politisk møde mellem Japans og Sudkoras udernrigsministere mødets i 2015. (Hong Ji-won/Yonhap via AP) KOREA OUT

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvinde for 70 soldater: Historiske dokumenter kaster nyt lys på de tusindvis af 'trøstekvinder' i Japans hær under Anden Verdenskrig

Det er tidligere blevet anslået, at der var mellem 50.000 og 200.000 trøstekvinder under Anden Verdenskrig.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den kejserlige japanske hær bad regeringen om at sørge for én såkaldt trøstekvinde for hver 70. soldat under Anden Verdenskrig.

Det skriver det japanske nyhedsbureau Kyodo News, som har gennemgået en række dokumenter.

De inkluderer hemmeligholdte skrivelser sendt fra japanske konsulater i Kina til udenrigsministeriet i Tokyo helt tilbage fra 1938.

Det japanske militærs brug af sexslaver, de såkaldte trøstekvinder, har længe været et stridspunkt mellem Japan og Sydkorea.

Mange af kvinderne, som blev tvunget til at være prostituerede i det japanske militærs bordeller, var nemlig sydkoreanske.

I en skrivelse fra generalkonsulen i den kinesiske havneby Qingdao bliver ministeriet bedt om at sende en kvinde for hver 70. soldat.

I en anden skrivelse fra Shandong-provinsen bedes der om, at ’mindst 500 trøstekvinder skal samles her’, mens japanske styrker rykker frem.

Man har flere gange forsøgt at sætte punktum i striden mellem Japan og Sydkorea.

I ’Kono-udtalelsen’ fra 1993 blev de japanske myndigheders involvering i at tvinge kvinderne til at arbejde i bordeller anerkendt.

Og i 2015 indrømmede den japanske regering og daværende udenrigsminister, at man følte ’et dybt ansvar’ for kvindernes skæbne. Samtidig gav man flere millioner til en fond for at hjælpe ofrene.

Men der er fortsat uenigheder om, i hvilken grad den japanske regering har været involveret.

»De seneste dokumenter (...) har givet os detaljeret information om, hvordan bordellerne blev drevet, og hvor mange soldater, som fik tildelt en såkaldt trøstekvinde, siger Yoon Mi-hyang, leder for en organisation for ofrene for japansk sexslaveri.

»Dette er et klart tegn på, at den japanske regering er ansvarlig for med overlæg at rekruttere koreanske kvinder til sexslaveri«.

Der var ikke umiddelbart nogen kommentar fra den regeringsmyndighed i Japan, der står for at indsamle de officielle dokumenter om trøstekvinder.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden