Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelensky mødtes i Paris med Tysklands kansler, Angela Merkel , Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Ruslands præsident Vladimir Putin.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Putin og Ukraines leder enes om våbenhvile og fangeudveksling

Putin og Ukraines præsident vil indføre våbenhvile i det østlige Ukraine før 2020, siger de efter møde.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ruslands præsident, Vladimir Putin, og hans ukrainske kollega, Volodimir Selenskij, er enige om at forpligtige sig til en omfattende våbenhvile i det østlige Ukraine inden årets udgang.

Det oplyser de to i en fælles meddelelse efter et topmøde i Paris mandag om fred i Ukraine.

Putin mødte i Paris for første gang Ukraines relativt nye præsident, Volodimir Selenskijs, i et nyt forsøg på at løse konflikten i det østlige Ukraine.

Parterne blev på mandagens møde også enige om en 'alle for alle'-fangeudveksling inden årets udgang.

»Parterne forpligtiger sig til en fuldstændig og omfattende implementering af en våbenhvile inden udgangen af 2019«, står der i meddelelsen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Aftalen omfatter også en tilbagetrækning af styrker fra ukrainske konfliktområder inden marts 2020.

Et skridt i retning mod aftale om fred

Ved topmødet mandag havde både Putin og Selenskij først separate bilaterale møder med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Forud for mødet var der ikke ventet nogen omfattende aftale om fred. Men diplomater håbede, at der ville blive taget skridt mod mere tillid og et grundlag for en fortsat fredsproces, skriver nyhedsbureauet AFP.

Rusland havde på forhånd sendt signaler om, at landet var parat til at forhandle med Selenskij, som russerne har kaldt 'sympatisk' og 'seriøs'.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i en fredsplan fra et møde i Minsk i 2015.

Siden Rusland i 2014 annekterede Krim-halvøen, har forholdet mellem Rusland og Ukraine været særdeles anspændt.

Men Ukraines præsident, der er tidligere komiker, sagde ved sin indsættelse efter at være blevet valgt i maj, at han vil fokusere på striden i øst, hvor omkring 13.000 mennesker har mistet livet.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden