Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix
Foto: Fabrizio Bensch/Ritzau Scanpix

Politi efterforsker drabet på en mand, som blev fundet i Berlins Moabit-kvarter 23. august i år. Tyskland mistænker Rusland for at stå bag drabet på manden, som er fra Georgien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Putin om dræbt georgier: Et blodtørstigt og brutalt menneske

Georgisk mand dræbt i Berlin havde været involveret i angreb på metro i Moskva, påstår Ruslands præsident.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En georgisk mand, som blev skudt på nært hold i en park i Berlin i august, var en 'forbryder' involveret i drab på adskillige civile.

Det siger Ruslands præsident, Vladimir Putin, på et pressemøde i Paris sent mandag aften dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Putin fortæller samtidig, at han ikke ved, hvad der er sket med den georgiske mand.

Den tyske anklagemyndighed mistænker myndighederne i Rusland eller den russiske republik Tjetjenien for at være involveret i drabet.

Georgieren ved navn Zelimkhan Khangoshvili havde tidligere kæmpet sammen med Rusland-kritiske separatister i Tjetjenien.

Den russiske præsident mener dog også, at manden var delagtig i et angreb på metroen i Moskva og dermed havde forårsaget mange civiles død, skriver nyhedsbureauet dpa.

»I Berlin blev en kriger, der var eftersøgt i Rusland, dræbt - et blodtørstigt og brutalt menneske«, siger Putin ifølge dpa.

Pasnummer viser forbindelse til efterretningstjeneste

Sagen eskalerede tidligere i december, da to russiske diplomater blev udvist af Tyskland som følge af drabet.

Rusland afviste allerede i den forbindelse på nogen måde at være involveret i drabet. Det blev samtidig gjort klart, at man ville være svare igen på Tysklands 'uvenlige' tiltag, skriver Reuters.

Den tyske kansler, Angela Merkel, som også deltog i pressemødet i Paris, sagde mandag aften, at hun forventer, at Rusland vil samarbejde i efterforskningen.

Det havde hun tidligere gjort klart under et bilateralt møde med Putin.

På den anden side sagde Putin ifølge Reuters, at det ikke var fair at udvise russiske diplomater blot på baggrund af foreløbige konklusioner.

Kort efter drabet i august blev en mistænkt anholdt, og efterforskerne fandt ud af hans rigtige identitet. De kaldte ham angiveligt blot Vadim K. eller Vadim S.

Det tyske magasin Spiegel har senere skrevet, at hans pasnummer viser en forbindelse til den russiske efterretningstjeneste.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meddeler ifølge Reuters, at man vil støtte op om Tyskland, hvis man 'får fastlagt fakta' i sagen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden