0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Tony Gentile/Ritzau Scanpix
Foto: Tony Gentile/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færøsk partileder om lydoptagelse: Vi bliver brugt som skakbrikker i et strategisk spil

Offentliggørelsen af indeholdet af hemmeligholdt lydklip vækker opsigt både i Færøerne og i Danmark

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På Færøerne er beslutningen om leverandør af teleudstyr blevet et eksistentielt spørgsmål, der sætter retningen for den lille nations fremtid. Uanset hvem de vælger fra, vil de få en magtfuld fjende på halsen: Kina eller USA.

»Stormagterne har utrolig stor interesse i Færøerne. Vi er porten til Arktis, der er blevet strategisk interessant på grund af klimaforandringerne«, siger Høgni Hoydal, leder af det republikanske parti.

»Vi bliver brugt som skakbrikker i et strategisk spil«.

Offentliggørelsen af indholdet af et hidtil hemmeligholdt lydklip – en departementschef, som orienterer sin minister om, hvad der blev sagt under et møde mellem Kinas ambassadør og den færøske lagmand – viser at den kinesiske regering og Huawei har tættere forbindelse end nogen af dem har indrømmet offentligt. Den kinesiske ambassadør, Feng Tie, siger ifølge Berlingske ligeud, at hvis Færøerne vælger at bruge Huawei kan de få en frihandelsaftale. I modsat fald kan de glemme alt om det.

Kina har aftaget en hurtigt voksende del af den færøske eksport af laks, og Færøerne har i årevis arbejdet for at få en frihandelsaftale med Kina.

Høgni Hoydal, partileder for Republikanerne, er rasende over, at alle mulige andre prøver at træffe beslutningen for færingerne – Lagmanden, Kina, USA og Danmark - hen over hovedet på Landstinget.

»Landsstyret har været fuldstændig tavs om det her, selv om det – ligesom den danske – har en forfatningsmæssig forpligtelse til at rådføre sig med parlamentet om større udenrigspolitiske beslutninger. Men vi har absolut intet hørt«, siger Høgni Hoydal.

Han er ikke det mindste overrasket over, at den færøske regering er under massivt pres fra både Kina og USA:

»Jeg har selv siddet i regeringen indtil september«, som han siger.

Men han er stærkt provokeret af den danske indblanding i en beslutning, der officielt er en teknikalitet, der skal afgøres af teleselskabet Føroya Tele.

Han refererer til Politikens nyhed tirsdag om, at det danske udenrigsministerium har støttet det færøske landsstyres krav om et fogedforbud med en udtalelse om, at offentliggørelse af lydklippets indhold ’vil skade forholdet mellem Danmark og Kina’.

»Vi skal tage os tid til at træffe beslutningen. Det er en vigtige afgørelse. Vi skal ikke lade os presse af hverken Kina, USA eller Danmark«, siger han.

I Danmark mener ledende politikere, at Færøerne bør vælge Kina og Huawei fra.

»Kinas ambassadør bekræfter med hans direkte trusler mod Færøerne alle mistankerne om Huaweis alt for tætte forbindelser med staten. Jeg har bedt om en orientering om hele sagen på Udenrigspolitisk Nævns møde på torsdag. Kongeriget skal aldrig bøje sig for Kinas trusler«, skriver Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, på twitter.

Søren Espersen (DF) istemmer: »Kinas trusler mod Færøerne viser et uhørt pres på hele Rigsfællesskabet«.

Og han får opbakning fra Uffe Elbæk fra Alternativet.

»Det er ikke tit at jeg er 100 procent enig med Søren Espersen. Men det er jeg, når det kommer til Kinas måde at agere på - både på den globale scene som indenfor egne grænser. Fra Færøerne til Hong Kong. Fra Tibet til København. Samme mønster hver gang«, skriver han.

Danmark har - med TDC’s beslutning om at vælge kinesiske Huawei fra – valgt side til fordel for amerikanerne.

Færingerne har endnu ikke valgt side. De har dårlige erfaringer med EU og Danmark, der iværksatte en boykot af færøske fisk på grund af strid med om kvoter i den såkaldte makrelkrig.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden