Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mark Makela/Ritzau Scanpix
Foto: Mark Makela/Ritzau Scanpix

Tre blev dræbt ved et angreb forleden på flådebasen i Pensacola i Florida

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

300 saudiarabiske elever i USA får flyveforbud

Efter angreb gennemgås kontrolprocedurer i forbindelse med et saudiarabisk militært træningsprogram i USA.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Omkring 300 saudiarabiske militære pilotelever i USA har fået forbud mod at flyve som led i en sikkerhedsoperation.

Det sker, efter at en 21-årig soldat fra det saudiarabiske luftvåben fredag dræbte tre personer og sårede otte andre på en flådebase i Florida.

Talsmænd for det amerikanske luftvåben siger til Reuters, at amerikanske efterforskere mener, at den 21-årige saudiarabiske soldat Mohammed Saeed Alshamrani handlede alene, da han gik til angreb på flådebasen i Pensacola i Florida, hvor han blev skudt og dræbt af en politimand.

Men angrebet har rejst spørgsmål om de militære relationer mellem USA og Saudi-Arabien - ikke mindst i forbindelse med krigen i Yemen og Saudi-Arabiens drab på klummeskriver på Washington Post Jamal Khashoggi sidste år.

Flyforbuddet for de 300 saudiarabere begyndte mandag, siger løjtnant Andriana Genualdi, som er talskvinde for flåden.

Der er for øjeblikket omkring 850 saudiarabiske studerende, som tager militære uddannelser i USA.

Den amerikanske forsvarsminister, Mark Esper, har tidligere bedt om en gennemgang af kontrolprocedurerne i forbindelse med et saudiarabisk militært træningsprogram i USA.

Flere fremtrædende politikere, blandt andre den republikanske senator Lindsey Graham, vil have træningsprogrammet suspenderet.

»Jeg kan godt lide allierede. Saudi-Arabien er en allieret, men der er noget grundlæggende helt galt her«, siger Graham til Fox News.

»Vi bliver nødt til at suspendere det saudiarabiske program, indtil vi finder ud af, hvad der er foregået.

FBI er ved at undersøge, om den 21-årige saudiarabiske soldat handlede på egen hånd, 'eller om han var en del af et større netværk', siger Rachel Rojas, leder hos FBI i Florida.

»Vi vurderer på nuværende tidspunkt, at der var én gerningsmand, der udførte dette angreb, og der er ikke foretaget anholdelser i sagen«.

Saudi-Arabien er en af USA's nærmeste allierede i Mellemøsten.

Saudi-Arabiens kong Salman har fordømt skyderiet og sagt, at gerningsmanden 'ikke repræsenterer det saudiske folk'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden