0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Gali Tibbon/Ritzau Scanpix
Foto: Gali Tibbon/Ritzau Scanpix

Det er ikke lykkedes for de israelske politikere at danne regering, så nu skal der være valg for tredje gang på et år.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Israel misser deadline og skal igen til valg

Forhandlingerne om en samlingsregering brød sammen, og dermed skal Israel til valg i marts.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Israelske politikere har onsdag misset en deadline for at danne ny regering.

Dermed skal landet for tredje gang på 12 måneder til valg, hvilket er første gang i landets historie, skriver nyhedsbureauet AFP.

De forskellige partier havde fået indtil midnat onsdag til at finde en kandidat, der kunne skaffe et flertal i det israelske parlament, Knesset, på baggrund af fordelingen af sæder efter det seneste valg i september.

Men forhandlingerne om en samlingsregering mellem premierminister Benjamin Netanyahu og Benny Gantz fra Blå og Hvid brød sammen.

Således står det nu klart, at israelerne igen skal til stemmeurnerne 2. marts.

Det blev endeligt fastslået natten til torsdag, da de israelske parlamentarikere stemte for et forslag om at opløse parlamentet og fastlægge valgdatoen.

Hverken Netanyahus Likud-parti eller Blå og Hvid med Benny Gantz i spidsen er lykkedes med at finde flertal efter de to seneste valg i september og april.

De to partiledere havde i denne omgang hver fået 28 dage til at skabe en fungerende koalition.

Men ingen af de to lykkedes med at overbevise kongemageren Avigdor Lieberman fra partiet Yisrael Beiteinu om at blive en del af deres koalition.

Sager om svindel

Netanyahu er som premierminister under stort pres, da han er tiltalt i sager om svindel, mandatsvig og bestikkelse.

Endnu er der ikke sat en startdato på en retssag imod ham, men indtil da skal Netanyahu også forsøge at holde styr på de indre linjer, da Likud vil holde formandsvalg 26. december ifølge AFP.

Netanyahu har imidlertid en stor skare af meget loyale folk i partiet, og flere ser ham som favorit til at blive på posten.

Allerede inden nyvalget blev bekræftet, sendte Gantz og Netanyahu beskyldninger mod hinanden og begyndte deres valgkampagner.

»De tvang os til nyvalg«, sagde Netanyahu i en video offentliggjort af Likud ifølge AFP.

»Hvis vi vil være sikre på, at det ikke sker igen, er der kun en ting at gøre, og det er at vinde og at vinde stort«, lød det i videoen.

Gantz på den anden side gav Netanyahu skylden for den fastlåste situation.

»Vi har kurs mod et tredje valg i dag på grund af Netanyahus forsøg på at opnå immunitet«, sagde Blå og Hvid-lederen til Knesset.

»Vi må modsætte os dette«.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden