0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Paul Faith/Ritzau Scanpix
Foto: Paul Faith/Ritzau Scanpix

Nordirland rykker tættere på Irland efter britisk valg

For første gang er nationalister i flertal i Nordirland. De konservatives tidligere støtter straffes.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det britiske valg viser for første gang et flertal for Nordirlands nationalister. Vælgerne i den britiske provins har straffet det konservative parti DUP, som tidligere støttede den konservative regering i London.

Dermed vælger Nordirland sammen med Skotland en markant anden retning end det øvrige Storbritannien.

Nogle nationalister ser det som et varsel om genforeningen af den irske ø.

»Torsdagens valg er endt i et mareridtsscenarie for DUP, der mister parlamentsmedlemmer i North og South Belfast og ikke er i stand til at vinde North Down, skriver avisen Belfast Telegraph. Avisen henviser til områder, der historisk er steder, hvor DUP og unionisterne har stået stærkt.

DUP går tilbage fra ti til otte mandater, mens Sinn Fein går frem til syv mandater fulgt af det socialdemokratiske SDLP med to pladser og Alliance Party med et mandat.

Nordirland har været central i diskussionen om brexit.

Premierminister Boris Johnson har indgået en aftale med EU om, at provinsen i en overgangsperiode forbliver i EU's indre marked og toldunionen, mens det øvrige Storbritannien trækkes ud.

Det førte til et brud med DUP. Partiet har siden 2017 med deres ti mandater sikret et flertal bag den konservative regering.

At være nationalist i Nordirland betyder som oftest at støtte en tættere forening med EU-landet Irland.

Det er det bedste valg for nationalisterne, siden den irske ø i 1921 blev delt af den britiske kolonimagt.

Ved folkeafstemningen i 2016 om EU-medlemskab stemte et flertal af nordirerne for at forblive en del af EU.

Sinn Feins leder, Mary Lou McDonald, ser torsdagens valgresultat som en mulighed for en folkeafstemning i Nordirland om at blive genforenet med republikken Irland.

»Vi er på vej mod en afstemning om grænsen. Jeg kan ikke give jer en definitiv dato, men vi er nødt til at gå i gang med forarbejdet for at forberede os, siger hun ifølge Reuters.

Sinn Fein er den tidligere politiske gren af undergrundshæren IRA.

Historisk er nationalister blevet omtalt som katolikker, mens de probritiske unionister kaldes protestanter. Grænsen mellem de to grupper er mere flydende i dag.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?