Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Frederiksen venter Brexit snart og ønsker hurtig forhandling

Statsministeren støtter Boris Johnsons idé om en hurtig forhandling om forholdet til EU.

Internationalt

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brexit skal effektueres nu, er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter det britiske valg, hvor premierminister Boris Johnson torsdag vandt en solid sejr.

Statsministeren er på vej ind til et møde om brexit med EU's stats- og regeringschefer i Bruxelles.

»Jeg tror, at vi ser brexit om ganske kort tid, og så synes jeg, at Johnsons idé om, at vi tager en relativt kort forhandlingsperiode derefter for at få det hele på plads, faktisk er den rigtige måde at gøre det på, siger hun.

Statsministeren hæfter sig især ved det solide mandat, som den britiske premierminister har fået.

Derfor kan det blive en 'kontant fase', man går ind i nu. Hun ser ingen grund til at trække usikkerheden længere. Heller ikke når det gælder fremtiden.

»Der er så mange ting, der skal på plads. Men ting bliver ikke nødvendigvis bedre af, at man bruger tre-fire år på det, siger Frederiksen.

Før en sådan forhandling kan indledes, skal briterne formelt være ude af EU. Og det sker snart, vurderer statsministeren.

Hun kalder det 'ærgerligt for Europa og for briterne', at de forlader EU. Men eftersom det er beslutningen, så 'kan vi lige så godt få det effektueret'.

»Europa er ikke noget uden briterne. Nu skal vi have et EU til at fungere uden dem. Men Europa har behov for, at Storbritannien og EU holder sammen - også selv om det er med brexit som bagtæppe, siger Frederiksen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden