0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»De er mere som os, end mus er«: For USA var Marshalløerne et nyttigt laboratorium

Fra 1946 til 1958 sprængte USA 67 atomvåben på Marshalløerne. Det udløste strålesyge og kræft – og en betændt sag om et affaldsdepot.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

90.000 tons radioaktivt affald er opbevaret i et depot på øen Runi. Supperet med atomaffald fra Nevada.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sig ordet bikini, og de fleste vil nok tænke på sommer og stranddage. Men engang var navnet forbundet med dystre undertoner af dommedag. For et af verdens mindste lande, Marshalløerne i Stillehavet, er det stadig tilfældet.

For atollen Bikini, der gav sit navn til badedragten, er det sted, hvor USA i 1946 gennemførte sin første atombombesprængning uden for USA.

Det var en tid, hvor alt i verden blev spejlet i atomoprustningen mellem USA og Sovjetunionen. USA havde overtaget kontrollen med Marshalløerne efter Japan, der selv havde overtaget dem fra Tyskland 30 år før, der igen havde købt dem fra Spanien 30 år før det.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts