Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix
Foto: Filippo Monteforte/Ritzau Scanpix

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg blev hånet af den amerikanske præsident, Donald Trump, efter Time kårede hende som årets person. Nu tager tidligere førstedame, Michelle Obama, hende i forsvar i et tweet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Michelle Obama til Gretha Thunberg: Lad dig ikke kue

Tidligere førstedame opmuntrer Thunberg, efter at hun er blevet hånet af Trump.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Michelle Obama har tilkendegivet støtte til den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, efter at hun blev hånet på Twitter af præsident Donald Trump.

»Tillad ikke, at nogen slukker eller svækker dit lys«, skriver den tidligere amerikanske førstedame i et tweet til Thunberg.

»Som de piger, jeg har mødt i Vietnam og over hele verden, har så meget at give os alle«, hedder det videre i tweetet, hvor Michelle Obama opfordrer den unge svensker til at ignorere alle 'tvivlerne'.

Thunberg, der er blevet kåret som Årets Person i 2019 af det amerikanske nyhedsmagasin Time, begyndte for over et år siden sin skolestrejke for klimaet.

USA's præsident, Donald Trump, rettede torsdag kritik mod den 16-årige i et tweet, hvori han sagde, at Thunberg skal 'slappe af og tage i biografen'.

»Så åndssvagt. Greta bør arbejde på sit problem med at håndtere sin vrede, og bagefter se en god, gammeldags film med en ven. Slap af Greta, slap af«, skrev han.

Slået af Thunberg

Trump var selv nomineret af Time som Årets Person, men måtte se sig slået af den unge svensker.

Det er ikke første gang, at USA's præsident er efter den 16-årige teenager. Da Greta Thunberg holdt sin tale ved et klimatopmøde i New York, hvor hun rasede mod verdens ledere for ikke handle mod klimaforandringer.

Herefter skrev Trump i et ironisk tweet, at Greta Thunberg virker som 'en meget glad, ung pige, der ser frem til en lys og fantastisk fremtid'.

I denne uge kaldte den brasilianske præsident, Jair Bolsonaro, Thunberg for en 'møgunge'.

Thunberg havde kritiseret den stigende vold mod Brasiliens oprindelige befolkning. Thunbergs kritik kom, efter at to mænd fra Guajajara-stammen i det østlige Amazonas lørdag blev skudt og dræbt.

Den kritik kunne Bolsonaro ikke forstå, hvorefter han kaldte hende møgunge og satte spørgsmålstegn ved mediernes dækning af Thunberg.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden