0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Nordkorea har gennemført ny afskrækkelsestest fra satellitanlæg

USA skal undlade at provokere, hvis det vil tilbringe den sidste del af året i fred, lyder det fra Nordkorea.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nordkorea hævder at have foretaget en ny test ved Sohae-anlægget. Det er før blevet brugt til at opsende nordkoreanske satellitter.

Testen blev gennemført fredag aften lokal tid og gik godt, meddeler det statslige nordkoreanske nyhedsbureau, KCNA.

Det er den anden test på en uge.

Den seneste test er angivelig foretaget for at 'yderligere styrke den strategiske atomvåbenafskrækkelse', rapporterer KCNA.

Den viden, man får ud af disse test, skal anvendes til at udvikle strategiske våben, der kan 'undertrykke USA's atomtrusler', siger en højtstående nordkoreansk general, få timer efter at testen blev gennemført.

General Pak Jong Chon advarer Nordkorea om, at 'fjendtlige kræfter', heriblandt USA, skal afstå fra provokationer, hvis de ønsker at tilbringe slutningen af året i fred.

De nordkoreanske styrker er klar til at føre enhver beslutning ud i livet, der måtte komme fra landets øverste leder, Kim Jong-un, hedder det videre ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Det fremgår ikke, præcis hvad der er blevet testet natten til lørdag dansk tid. Men ifølge KCNA var det 'succesfuldt' og en 'vigtig test'.

Analytikere har tidligere sagt, at disse test kan være med til at hjælpe Nordkorea med at bygge bedre langtrækkende ballistiske missiler.

»Meningen med det er tilsyneladende at blive ved med at minde USA om, at Nordkorea stadig har plads til kvalitativ fremgang af programmet, siger Ankit Panda, analytiker ved Sammenslutningen af Amerikanske Videnskabsfolk, til nyhedsbureauet Reuters.

Han tilføjer, at noget tyder på, at testen ved Sohae-anlægget var militær, idet det var Nordkoreas forsvarsakademi, der kom med meddelelsen om testen, og ikke det nordkoreanske rumagentur.

Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un, accepterede sidste år at lukke Sohae-anlægget. Det løfte gav han under et topmøde med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in.

I sidste weekend meddelte Nordkoreas FN-ambassadør, at landet ikke længere vil forhandle om atomnedrustning med USA.

Atomnedrustning har været helt centralt i det amerikanske engagement med Nordkorea gennem de seneste to år.

Nordkorea har advaret om, at landet vil vælge en 'ny vej' i stedet for de fastlåste forhandlinger med USA.

USA's særlige udsending for Nordkorea, Stephen Biegun, ankommer til Sydkorea søndag.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden