Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Hagen Hopkins/Ritzau Scanpix
Foto: Hagen Hopkins/Ritzau Scanpix

Premierminister, Jacinda Ardern holder et minuts stilhed sammen med sit kabinet for at mindes ofrene fra White Island mandag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

New Zealand holder et minuts stilhed for vulkanofre

Klokken 14.11 lokal tid, præcis en uge efter et dødbringende vulkanudbrud, mindedes New Zealand ofrene.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Newzealændere landet over holdt mandag et minuts stilhed for ofrene for vulkanudbruddet, der fandt sted for en uge siden.

Det officielle dødstal er fortsat 16, mens politiet forsøger at bjærge to lig, som antages at befinde sig i vandet omkring White Island, der blandt landets oprindelige folk, maorierne, går under navnet Whakaari.

Yderligere 26 mennesker er i hospitaler i New Zealand og Australien. Flere er i kritisk tilstand med alvorlige forbrændinger, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Premierminister Jacinda Ardern stod sammen med sine ministre i parlamentet i hovedstaden Wellington.

»De, der er omkommet, er nu for evigt forbundet med New Zealand, og de står os nær«, skriver Ardern i et opslag på de sociale medie Instagram.

USA's ambassade i Wellington har lavet et opslag på Twitter, hvor de ansatte står med nedbøjede hoveder, og der bliver flaget på halv stang.

Tog de sørgende familier ud på både nær White Island

Vulkanøen var en populær turistdestination.

Blandt de 47 mennesker, som befandt sig på øen var australske, tyske, kinesiske, britiske og malaysiske turister.

I alt er otte australiere samt to amerikanere, som opholdt sig permanent i Australien, ifølge nyhedsbureauet AFP omkommet i vulkanudbruddet.

Landets premierminister, Scott Morrison, har også meddelt, at Australien ærer de døde, sårede og deres nærmeste.

Borgmesteren i Whakatane, en by som ligger 50 kilometer vest for vulkanøen, siger, at myndighederne tog de sørgende familier ud på både nær White Island - i en forsvarlig afstand - for at mindes de omkomne.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden