Den amerikanske kongres har godkendt sanktioner mod firmaer, der arbejder på Nord Stream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland.
Det sker, efter at Senatet med stemmerne 86 mod 8 har godkendt et forsvarsbudget på 738 milliarder dollar. Her indgår sanktioner som en del af aftalen.
Det andet kammer i den amerikanske kongres, Repræsentanternes Hus, godkendte sanktionerne i sidste uge.
Rørledningen skal gå forbi Bornholm og er politisk betændt både i Europa og altså i forholdet mellem USA og Europa.