0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Første mand i Belgien kendt skyldig for folkedrab i Rwanda

71-årige Fabian Neretse er kendt skyldig for folkedrab efter at have dræbt flere under folkedrabet i Rwanda.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En belgisk domstol finder torsdag tidligere embedsmand i Rwanda skyldig for folkedrab efter retssag om hans rolle i det blodige folkedrab i 1994.

Fabian Neretse nægtede sig skyldig, men blev torsdag den første i Belgien til at blive kendt skyldig for den anklage.

Neretse står til at få en livstidsdom. Det vil blive afgjort fredag.

Den 71-årige mand blev også dømt for krigsforbrydelser, da retten i Bruxelles fandt ham skyldig i 11 drab i Rwanda.

Den belgiske stat har allerede afholdt fire retssager og dømt otte personer skyldige i drab i den tidligere kolonistat. Men Neretse er den første til at blive dømt for folkedrab.

Neretse var anklaget for at have dræbt 11 uidentificerede civile i Rwandas hovedstad, Kigali, og to civile i mindre byer nordpå i april og juli 1994.

Skyldig i 11 drab

Juryen fandt ham torsdag skyldig i 11 af drabene.

Under retssagen blev Neretse citeret for at have opfodret hutuer til at dræbe tutsier under en protest.

»Jeg vil aldrig stoppe med at insistere på, at jeg hverken har planlagt eller taget del i folkedrabet«, sagde Neretse tirsdag.

Med macheter, tilspidsede skruetrækkere og spyd blev hundredtusindvis af tutsier dræbt af hutuer i Rwanda i den tidlige sommer 1994.

Massakren brød ud, da et fly med den daværende hutu-præsident, Juvenal Habyarimanas, blev skudt ned, netop som det lagde an til landing.

Det skete 6. april 1994 og var det, der for alvor antændte vreden hos hutuerne, der i årtier havde følt sig dårligere behandlet end tutsierne.

Ved morgengry næste dag gik hutuer på gaderne, og i omkring 100 dage stod drab på dagsordenen.

Da det endelig ophørte, flygtede mange af gerningsmændene fra det blodindsmurte land, hvor 800.000 var blevet dræbt.

Siden da er der opstået en søgen efter retfærdighed fra befolkningen.

ritzau

Annonce

Læs mere