Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Peter Parks/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Tusindvis af brandfolk kæmper i øjeblikket mod flere end 200 aktive brande i Australien.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Australsk leder: Øget kamp for klimaet vil være uforsvarligt

Kultilhængeren Scott Morrison påpeger, at det vil koste australske job at opgive traditionelle industrier.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Australiens premierminister, Scott Morrison, kalder en opfordring til ham om at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringer set i lyset af landets mange skovbrande for 'uforsvarligt'.

Det sker i en artikel offentliggjort mandag i avisen Daily Telegraph.

»Vi vil ikke omfavne uforsvarlige mål og opgive traditionelle industrier, som vil koste australske job, alt imens de ikke har nogen afgørende indflydelse på det globale klima«, skriver han i avisen ifølge det australske nyhedsbureau AAP.

Scott Morrison er blevet voldsomt kritiseret for sin reaktion - eller mangel på samme - på de mange bushbrande, der lige nu hærger store dele af Australien.

Den australske premierminister har længe støttet kulindustrien. Tre fjerdedele af Australiens kulproduktion bliver eksporteret og har en værdi af omkring 67 milliarder australske dollar - godt 311 milliarder kroner - årligt.

Joel Carrett/via Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Joel Carrett/via Reuters/Ritzau Scanpix

Australiens premierminister, Scott Morrison, taler med en frivillig brandmand i Sydney.

Afviser at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringer

Scott Morrison indrømmer, at der er behov for 'reel handling mod klimaforandringer' på tværs af alle niveauer.

Men samtidig siger han, at 'det er simpelthen falsk', når det bliver antydet, at det ville have forhindret de igangværende brande, der raser over hele landet, hvis Australien havde opjusteret sine klimamål.

I et interview på Channel 9 mandag morgen afviste Scott Morrison desuden en opfordring fra sin vicepremierminister og koalitionspartner Michael McCormack om at gøre mere for at bekæmpe klimaforandringerne.

Morrison sagde således, at opfordringen om at gøre mere for klimaet er 'politisk motiveret'.

Wendell Teodoro/Ritzau Scanpix
Foto: Wendell Teodoro/Ritzau Scanpix

'Scott Morrison, din støtte til kul vil dræbe vores børn', står der på skiltet ved klimademonstrationen i Sydney 19. december.

Selv om udledningen af drivhusgasser er stigende i Australien, så argumenterer regeringen for, at den fortsat kan opfylde sine forpligtelser i henhold til Parisaftalen.

Det kan ifølge regeringen ske ved at bruge kulstofkreditter fra tidligere nedskæringer opnået under den såkaldte Kyoto-protokol fra 1997.

Ifølge klimaaftalen fra Kyoto kan de enkelte lande i deres klimaregnskab eksempelvis fratrække den mængde kulstof, der bindes i skove, moser og andre landskabstyper.

I flere australske delstater kæmper tusindvis af brandfolk i øjeblikket mod flere end 200 aktive brande.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden