0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Kina sænker told på svinekød fra det nye år

Frygtet sygdom har ryddet ud i Kinas bestand af grise. Fra nytår bliver tolden på importeret svinekød sænket.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Foto: Janus Engel
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kina sætter fra årsskiftet toldsatserne ned på over 850 produkter, deriblandt frossent svinekød.

Det oplyser det kinesiske finansministerium mandag, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kina har været ramt af en alvorlig mangel på svinekød, efter at et udbrud af afrikansk svinepest har tyndet ud i landets bestand af svin. Det mindskede udbud har udløst rekordhøje priser på svinekød.

Fra den 1. januar 2020 bliver toldsatsen på frossent svinekød sat ned til otte procent fra nu 12 procent. Dermed vil prisen på importeret svinekød også falde ude i butikkerne.

En øget import kan være med til at lette presset på efterspørgslen på svinekød.

I den officielle meddelelse begrunder myndighederne ændringerne med, at de vil optimere 'handelsstrukturen og fremme udviklingen af en økonomi af høj kvalitet'.

Blandt de øvrige produkter, som vil blive pålagt en lavere told, er fødevarer som nødder, ost, fisk, lægemidler og en lang række kemiske produkter.

Med virkning fra den 1. juli næste år vil Kina udvide toldnedsættelsen til andre varegrupper. Blandt andet en række teknologiske produkter, oplyser finansministeriet i Beijing.

De varslede lempelser i tolden lader ifølge AFP ikke til at have forbindelse til den handelsstrid, som USA og Kina har udkæmpet i over et år.

Tidligere i december blev de to parter enige om en delaftale, som blandt andet tager toppen af en del af de toldsatser, som USA og Kina har lagt på modpartens produkter.

Herhjemme er fødevarevirksomheden Danish Crown en af de store udenlandske leverandører af svinekød til Kina.

I november landede Danish Crown ifølge Landbrugsavisen en stor aftale om eksport af svinekød til Kinas største fødevarevirksomhed, Cofco. Alene i 2020 har aftalen en værdi på mindst 100 millioner dollar.

Desuden åbnede Danish Crown i september i år sin første fabrik i Kina. Danish Crown vil med fabrikken i Pinghu nær Shanghai forsøge at gøre sine produkter til en mærkevare i Kina.

ritzau

Annonce

Læs mere