Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

'Spøgelsesskibene' har over nogle år været et problem på den japanske vestkyst. Her ses en træbåd, som i 2017 var skyllet op på kysten ved Tsuruoka, Yamagata i det nordlige Japan.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spøgelsesskib med ligrester er skyllet op på japansk ø

En såkaldt ’spøgelsesbåd’ med menneskelige rester er lørdag skyllet op på stranden på den japanske ø ’Sado Island’.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En tom, ødelagt og ramponeret træbåd med koreanske bogstaver på siden skyllede lørdag op på kysten på ’Sado Island’ ved Japans vestkyst. Inde i båden fandt man fem lig og to menneskehoveder.

Politiet har ikke kunnet bekræfte, hvis hoveder, det er, eller om de skulle passe sammen med nogle af ligene. Ifølge flere japanske medier er ligresterne »delvist reduceret til skeletter«.

Det kunne indikere, at ligene har opholdt sig til søs over en længere periode. Det skriver BBC.

Det er nærliggende at tro, at ’spøgelsesskibet’ var bemandet med nordkoreanere, der ønskede at flygte fra regimet. Men det kan man ikke med sikkerhed sige, da det sagtens kan være nordkoreanske fiskere, der er blevet fanget i en storm.

Det skete tre nordkoreanske fiskere i 2017, som kort tid efter at være reddet af en japansk kystpatrulje, blev sendt tilbage til Nordkorea.

Der har også været spekulationer om, hvorvidt de omkomne på tidligere ’spøgelsesskibe’ er spioner fra Kim Jong-uns regime.

Japan og Nordkorea har ingen diplomatiske forbindelser. Tværtimod er forholdet mellem de to nationer yderst spændt efter Nordkoreas mange missiltests og atomare prøvesprængninger. Derfor kan efterforskningsarbejdet på skibsvraget blive svært.

Oprustning af kystpatruljering

Ifølge nyhedsstationen Sky News blev flere end 40 nordkoreanske mindre skibe og både med døde mennesker om bord skyllet ind i 2017. Derfor har den japanske kystvagt siden intensiveret patruljeringen af farvandet.

»Kystvagten og politiet må samarbejde for at optrappe kystpatruljeringen«, sagde en talsmand for den japanske regering, Yoshihide Suga, dengang, da han blev spurgt om en anden træbåd, der var skyllet i land ved byen Oga i Akita.

Talsmanden tilføjede, at optrapningen sker for at sikre landet »mod mistænkelige både og personer, som ankommer til Japan«.

Havet mellem Japan og den koreanske halvø strækker sig over omkring 1.000 kilometer på det smalleste sted og kan være barskt og oprørt. Ikke mindst i vinterhalvåret.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden