0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

USA dræber militante islamister i luftangreb i Somalia

Fire medlemmer af den islamistiske al-Shabaab-bevægelse er dræbt i amerikanske luftangreb i Somalia.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Feisal Omar/Ritzau Scanpix
Foto: Feisal Omar/Ritzau Scanpix

79 mennesker blev dræbt forleden i Mogadishu af en kraftig bilbombe. Nu har USA bombet militante islamister, der menes at stå bag angrebet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire personer er dræbt i amerikanske luftangreb mod den islamistiske al-Shabaab-bevægelse i Somalia i det østlige Afrika.

Det oplyser det amerikanske militær ifølge nyhedsbureauet AFP.

»I samarbejde med Somalias regering har USA's Afrika-kommando udført tre luftangreb to forskellige steder rettet mod militante fra al-Shabaab«, oplyser det amerikanske militær i en meddelelse.

'Fire terrorister' blev dræbt i angrebene, tilføjer militæret.

Luftangrebet kommer, efter at mindst 79 mennesker lørdag blev dræbt og omkring 130 blev såret, da en voldsom eksplosion ramte Somalias hovedstad, Mogadishu.

Ingen har ifølge nyhedsbureauet Reuters taget skylden for angrebet, men ifølge Danmarks ambassadør for Somalia, Mette Knudsen, tyder meget på at al-Shabaab står bag.

»Den her skala angreb med så stor en bilbombe, der fører til at så mange omkommer, er typisk terrororganisationen al-Shabaab, sagde hun søndag.

Det jihadistiske al-Shaabab har erklæret sin loyalitet til den internationale islamistiske organisation al-Qaeda.

Al-Shabaab blev presset ud af Mogadishu ud i 2011, men bevægelsen kontrollerer stadig visse områder af Somalia. Bevægelsen retter ofte sine angreb mod prominente restauranter og hoteller, og har også udført angreb i nabolandet Kenya.

I 2019 har det amerikanske luftvåben øget antallet af luftangreb. I april i år oplyste USA's militær, at det siden april 2017 har dræbt over 800 personer i 110 luftangreb.

Ligeledes søndag var amerikanske kampfly også på vingerne i Irak og Syrien, hvor der blev rettet angreb mod den militante gruppe Kataib Hizbollah, der støttes af Iran.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters ramte de amerikanske angreb våbenlagre og kontrolcentre, der tilhører den militante bevægelse.

Gruppen skal have brugt centrene til at planlægge angreb.

ritzau

Annonce

Læs mere