0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

21 personer er døde i oversvømmelser i Indonesiens hovedstad

Situationen har skabt kaotiske tilstande i dele af Jakarta, hvor toglinjer er blokerede, og strømmen er gået.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bay Ismoyo/Ritzau Scanpix
Foto: Bay Ismoyo/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I alt 21 er blevet dræbt af oversvømmelser og jordskred som følge af voldsom regn, der de seneste dage har plaget Indonesiens hovedstad, Jakarta.

Det oplyser Joko Hariyanto, der er talsmand for landets socialministerium, til nyhedsbureauet Reuters natten til torsdag dansk tid.

Samtidig lyder det, at der er mere voldsom regn på vej til området, som har været ramt af oversvømmelser siden nytår.

Det er en af de mest dødbringende oversvømmelser i årevis. Flere end 30.000 mennesker er blevet evakueret.

Situationen har skabt kaotiske tilstande i dele af Sydøstasiens største by, hvor flere toglinjer er blokerede, og strømmen er gået.

Dele af Jakarta og byerne rundt om hovedstaden blev ramt af voldsom regn 31. december og de tidlige timer af nytårsdag.

Det indonesiske meteorologiske bureau varsler, at der torsdag igen vil komme voldsom regn fulgt af torden og stærke vinde.

De lokale myndigheder har endnu ikke skabt et fuldt overblik over, hvordan de 21 personer er omkommet.

Tidligere - da dødstallet var lavere - lød det, at fire personer var druknet, fire var omkommet i jordskred, fire var omkommet af elektrisk stød, mens tre var omkommet af underafkøling.

Jakarta og de omkringliggende områder er hjemsted for flere end 30 millioner mennesker.

I 2007 døde flere end 50 personer i en af de dødeligste oversvømmelser i byens historie. Og igen for fem år siden blev store dele af byen oversvømmet, da kanalerne i Jakarta løb over deres bredder.

De lokale myndigheder i Jakarta har de seneste år forsøgt at sikre den lavtliggende millionby bedre mod oversvømmelser i forbindelse med regntiden i Indonesien.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter