0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Tyrkiet anholder piloter efter Nissan-chefs spektakulære flugt fra Japan

Carlos Ghosn sad i husarrest i Japan for svindel. Mandag kom han i jetfly til Beirut efter flugt via Tyrkiet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Issei Kato/Ritzau Scanpix
Foto: Issei Kato/Ritzau Scanpix

Carlos Ghosn sad i husarrest i Japan for svindel men er flygtet ud af landet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet i Tyrkiet har anholdt syv personer, heriblandt fire piloter. Det er sket i forbindelse med en efterforskning af, hvordan det lykkedes den fyrede topchef for den japanske bilvirksomhed Nissan, Carlos Ghosn, at flygte fra Japan til Libanon.

Det oplyser tv-stationen NTV.

Ghosn sad i husarrest i Japan. Her afventede han en retssag for at have bedraget Nissan for store pengebeløb.

Det er stadig et mysterium, hvordan det lykkedes Ghosn at flygte fra Japan.

Det er Tyrkiets indenrigsministerium, der har sat gang i efterforskningen af, hvordan Ghosn via Tyrkiet nåede til Libanon mandag.

Folk med kendskab til sagen siger til nyhedsbureauet Reuters, at den excentriske Ghosn ankom til Beirut i et privat jetfly fra Istanbul. Men hverken hans ankomst til Tyrkiet eller afrejse er registreret af de tyrkiske myndigheder.

Flyet med Ghosn var ankommet til lufthavnen Atatürk i Istanbul mandag klokken halv seks om morgenen.

Den forestående retssag i Japan mod Ghosn skulle være en af de mest profilerede sager i landet om virksomhedssvindel. Den har været en belastning for Nissan og den tætte franske samarbejdspartner Renault.

Ghosn blev anholdt i Japan i november 2018 og sigtet for at have forfalsket dokumenter og for at snyde med sine egne lønoplysninger.

Han blev sat fri mod kaution i marts 2019. Men han blev underlagt skrappe krav. Blandt andet hvor i Japan han måtte bo, han fik forbud mod at rejse ud af landet og blev pålagt regler, der skulle forhindre ham i at flygte.

Ghosn har statsborgerskab i Frankrig, Libanon og fødelandet Brasilien. Angiveligt var det et privat sikkerhedsfirma, der stod for hans flugt. Det har forlydt, at han blev smuglet ud gemt i en stor musikinstrumentkasse, men intet er bekræftet.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter