0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Trump fik 307 millioner kroner i valgbidrag på et kvartal

Bernie Sanders er den demokrat, der samlede flest penge ind i fjerde kvartal. Men Trumps indsamling er størst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marco Bello/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bello/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amerikanske valgkampe er dyre og kræver solid økonomisk støtte til kandidaterne. Og støtte får de fra både virksomheder og private, viser opgørelser torsdag.

USA's præsident, Donald Trump, har i det sidste kvartal af 2019 indsamlet 46 millioner dollar i valgbidrag. Det svarer til 307 millioner kroner.

Hos hans demokratiske modstandere har senator Bernie Sanders indsamlet bidrag for næsten en kvart milliard danske kroner, nærmere betegnet 230 millioner kroner.

De mange penge er fordelt på 1,8 millioner forskellige donationer, oplyser hans kampagnestab.

Tidligere vicepræsident Joe Biden fik et beløb svarende til 151,5 millioner kroner i kassen i de sidste tre måneder af 2019.

Den unge demokratiske komet Pete Buttigieg overgik Biden og indsamlede et beløb svarende til 165 millioner kroner.

Forretningsmanden Andrew Yang, der med en opbakning på 3,5 procent ses som en outsider, har i det sidste kvartal af 2019 indsamlet 16,5 millioner dollar. Det svarer til 110 millioner kroner.

Det viser opgørelser fra nogle af de i alt 14 demokratiske kandidaters valgkampagner torsdag.

Senator Elizabeth Warren, der på nuværende tidspunkt ligger nummer tre i de landsdækkende meningsmålinger efter Biden og Sanders, havde torsdag aften dansk tid endnu ikke offentliggjort resultatet af sin indsamling i kvartalet.

I oktober ændrede Joe Biden og hans kampagnestab holdning til de såkaldte super PAC's. Det er store kampagneorganisationer, som velhavende amerikanere, store virksomheder og fagforeninger kan donere ubegrænsede beløb til.

Hidtil har Biden ikke modtaget penge fra disse organisationer, men besluttede i oktober at gøre det. Siden da har en kampagneorganisation ved navn 'Foren landet' brugt millioner af dollar på tv-reklamer til fordel for ham.

Både Elizabeth Warren og Bernie Sanders har sagt, at de ikke vil benytte sig af de omstridte super PAC's.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter