0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Irans leder: »Brutal hævn« venter USA'

Iran vil tage hævn over de ansvarlige for drab på general, siger Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Ho/Ritzau Scanpix
Foto: Ho/Ritzau Scanpix

Iran fordømmer drabet på general Qassem Soleimani.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Irans øverste åndelige leder, ayatollah Ali Khamenei, advarer om, at Iran vil hævne sig brutalt på de ansvarlige for drabet på den iranske general Qassem Soleimani.

Det skriver han tidligt fredag morgen dansk tid på Twitter ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig erklærer han tre dages landesorg i Iran.

Det sker, efter at USA har taget ansvaret for det angreb fredag morgen lokal tid i Bagdad, som kostede Soleimani livet.

Soleimani var øverstkommanderende for Quds-styrkerne, som er en særlig enhed af elitesoldater under Irans Revolutionsgarde, som er landets sikkerhedsstyrker.

»Martyrdøden var belønningen for hans endeløse præstationer i alle disse år«, skriver Khamenei.

»Efter hans død vil hans arbejde, om Gud vil, ikke stoppe, men brutal hævn venter de kriminelle, som fik hans og andre martyrers blod på deres hænder ved angrebet«.

Efter hans død vil hans arbejde, om Gud vil, ikke stoppe, men brutal hævn venter de kriminelle, som fik hans og andre martyrers blod på deres hænder ved angrebet

Ekstrem tåbelig eskalering fra USA’s side

Drabet af Soleimani er en »ekstremt farlig, tåbelig eskalering« fra USA’s side, skriver Irans udenrigsminister, Javad Zarif, på Twitter tidligt fredag morgen dansk tid.

»USA bærer ansvaret for alle konsekvenserne af landets skruppelløse handlinger«, skriver han.

Tidligere leder af Irans Revolutionsgarde Mohsen Rezai skriver på Twitter, at USA kan forvente, at Iran vil hævne angrebet.

Det rapporterer nyhedsbureauet AFP.

»Soleimani har sluttet sig til sine martyrbrødre, men vi vil afkræve forfærdelig hævn over USA«, skriver Mohsen Rezai.

Irans øverste sikkerhedsråd vil fredag mødes for at drøfte det »kriminelle« angreb, som har kostet general Qassem Soleimani livet i Bagdad.

Det oplyser Keyvan Khosravien, der er talsmand for sikkerhedsrådet, til det delvist statsejede nyhedsbureau Fars. Det skriver Reuters.

»De næste timer vil der blive afholdt et ekstraordinært møde i det højeste nationale sikkerhedsråd for at undersøge det kriminelle angreb på kommandør Soleimanis bil i Bagdad, som medførte hans martyrdød«.

I USA bliver nyheden modtaget med både glæde og frygt.

»Qassem Soleimani var en ærketerrorist med amerikansk blod på hænderne«, skriver Nikki Haley, USA’s tidligere FN-ambassadør, på Twitter.

Qassem Soleimani var en ærketerrorist med amerikansk blod på hænderne

»Hans død burde hyldes af alle fortalere for fred og retfærdighed. Jeg er stolt af præsident Trump for at gøre det stærke og rette«.

Warren: Uansvarligt træk eskalerer situationen med Iran

Mindre begejstret er reaktionen fra Elizabeth Warren, som er en af kandidaterne til posten som Demokraternes præsidentkandidat ved valget i år.

»Soleimani var en morder, ansvarlig for tusindvis af menneskers død, herunder hundredvis af amerikanere«, skriver hun.

»Men dette uansvarlige træk eskalerer situationen med Iran og øger risikoen for flere drab og en ny konflikt i Mellemøsten. Vores førsteprioritet må være at undgå en ny omkostningsfuld krig«, fortsætter hun.

Kongressen i USA var ikke orienteret om angrebet på forhånd, oplyser Eliot Engel, der er formand for udenrigsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Engel siger, at det »rejser seriøse juridiske problemer og krænker Kongressens magt«, at Trump har beordret angrebet uden at involvere Kongressen.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere