0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Danske Rederier holder vejret: Følger udvikling i Iran tæt

Mellem 150 og 170 skibe fra danske rederier sejler hver måned nær Iran. Derfor følges udviklingen tæt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Janus Engel
Foto: Janus Engel

Det ser måske ikke særligt ud, men Hormuz-strædet er et strategisk knudepunkt, fordi mange skibe hver måned passerer det.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's drab på den iranske generalmajor Qassem Soleimani har rettet de danske rederiers øjne mod situationen i Iran, oplyser brancheorganisationen Danske Rederier.

Rederiernes skibe sejler ind i Hormuzstrædet, hvor der tidligere har været konfrontation mellem USA og Iran.

Derfor følger Danske Rederier 'naturligvis' udviklingen i Iran, siger Maria Skipper Schwenn, organisationens direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning.

»Med 150-170 danskopererede skibe gennem Hormuzstrædet hver måned har passagen stor strategisk betydning for både dansk og international skibsfart«, siger hun.

Til efteråret skal et skib med op mod 155 ansatte i Forsvaret deltage i en europæisk mission i Hormuzstrædet. Her skal det håndhæve sikkerheden for skibe i internationalt farvand.

Missionen kommer efter et år med uroligheder i regionen. To tankskibe blev angrebet i Omanbugten, og USA beskyldte Iran for at stå bag. Det har det iranske styre afvist.

Desuden beslaglagde Iran en overgang et britisk skib i Hormuzstrædet, efter at en iransk olietanker var blevet tilbageholdt ved Gibraltar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere