Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Khalid al-mousily/Ritzau Scanpix
Foto: Khalid al-mousily/Ritzau Scanpix

Tusindvis af sørgende deltog lørdag i et begravelsesoptog for den nu afdøde iranske generalmajor, Qassem Suleimani.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA's vicepræsident lancerer udokumenteret påstand om iransk skyld i 11. september-angrebene

Mike Pence beskylder generalmajor i Irans Revolutionsgarde Qassem Sulaimani, som blev dræbt i et amerikansk luftangreb, for at have hjulpet terroristerne bag angrebene på World Trade Center i 2001.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I en række tweets lister USA’s vicepræsident, Mike Pence, nogle af ifølge ham den nyligt dræbte Qassem Sulaimanis »værste grusomheder« op: Han skriver blandt andet, at den iranske generalmajor støttede »det morderiske regime« i Syrien, og at han »planlagde nært forestående angreb på amerikanske diplomater og militært personale«.

»Verden er et mere sikkert sted i dag på grund af Sulaimanis død«, fastslår Mike Pence.

Han anklager derudover Qassem Sulaimani for at hjulpet flere af de terrorister, der stod bag 11. september-terrorangrebene i New York i 2001 – og insinuerer dermed også, at Iran spillede en rolle i forbindelse med det mest dødbringende terrorangreb i USA’s historie, hvor knap 3.000 mennesker mistede livet.

Beskyldningerne kommer efter, at det fredag morgen kom frem, at USA har udført et luftangreb i den irakiske hovedstad, Bagdad, hvor en højtstående iransk general blev dræbt: Qassem Suleimani. Det var USA’s præsident, Donald Trump, der gav ordren til angrebet.

»Donald Trump tog en afgørende beslutning og tog kampen op mod den førende statsstøttede terror for at eliminere en ond mand, som er skyld i tusindvis af mord på amerikanere. Suleimani var en terrorist«, skriver Mike Pence blandt andet på Twitter.

Qassem Suleimani var som generalmajor i landets sikkerhedsstyrker, Irans Revolutionsgarde, og øverstkommanderende for Quds-styrkerne, der er en særlig enhed af elitesoldater under revolutionsgarden, en af de mest populære og mest magtfulde personer i Iran. Hans popularitet steg drastisk, da han fik en position som ansigtet på Irans krigsindblanding i Syrien i 2013.

Samtidig var han anset som en af de mest drabelige fjender af USA og amerikanske allierede.

Forkerte beskyldninger

Flere eksperter har ifølge The Guardian efterfølgende skrevet på Twitter, at vicepræsidentens påstande om forbindelsen mellem Iran og terroristerne bag 11. september-terrorangrebene er udokumenterede.

Journalist hos The New Yorker Susan Glasser kalder vicepræsidentens beskyldninger »forkerte«, mens journalist hos The Guardian Julian Borger sidestiller dem med konspirationsteorier.

I den officielle kommissionsrapport, der blev udarbejdet i kølvandet på terrorangrebene, står der, at kommissionen »ikke har fundet beviser for, at Iran eller Hizbollah (en libanesisk, shia-islamisk orienteret politisk-militær organisation, som Iran støtter, red.) var bekendt med den planlægning, der sidenhen medførte 11. september-angrebene«.

Qassem Suleimani står ikke nævnt i den over 500 siders lange rapport. Det fastslås derimod, at 15 af de 19 flykaprere var fra Saudi Arabien, mens de resterende henholdsvis var fra De Forenede Arabiske Emirater, Egypten og Libanon.

Andre eksperter har ifølge The Guardian påpeget, at det er usandsynligt, at Qassem Suleimani, der var en shiamuslimsk leder, skulle have været allieret med de sunnimuslimske ledere, der stod bag terrorangrebet i USA, nemlig al-Qaeda.

Derudover har en undersøgelse udarbejdet af den amerikanske tænketank New America i 2018 også konkluderet, at Hizbollah og al-Qaeda ikke samarbejdede i forbindelse med terrorangrebet.

Det er dog ikke første gang, at Trump-administrationen forsøger at skabe forbindelser mellem Iran og al-Qaeda: Tilbage i juni 2019 forsøgte USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, at overbevise den amerikanske kongres om, at der har eksisteret forbindelser mellem de to parter siden efter angrebene på World Trade Center.

Annonce

Donald Trump tog en afgørende beslutning og tog kampen op mod den førende statsstøttede terror for at eliminere en ond mand

»En dynamitstang i en krudttønde«

Drabet på Qassem Sulaimani skete efter en dramatisk uge, hvor den iranskstøttede gruppe Kataib Hizbollah 27. december med raketter angreb en irakisk base med amerikanske soldater. Én amerikaner blev dræbt og flere såret. 29. december angreb USA så tre af gruppens baser i Irak og Syrien. I alt blev 25 militsfolk ifølge irakiske kilder dræbt og flere end 55 såret.

Efter drabet 3. januar udtalte den tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden, som hilste aktionen velkommen, på Twitter, at selv om Donald Trumps regering siger, at dens mål er at afskrække yderligere iranske angreb, vil det formentlig få den modsatte effekt:

»Præsident Trump har lige smidt en dynamitstang i en krudttønde«.

Den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders frygter omkostningerne i menneskeliv.

»Trump lovede at standse de endeløse krige, men hans handling har netop ført os i retning af endnu en«, skrev han på Twitter.

Skulle der opstå en krig mellem USA og Iran, kan Donald Trump og hans regering kan formodentlig retfærdiggøre denne ved at fastholde beskyldningerne om den påståede forbindelse mellem iranerne og al-Qaeda: En lov fra 2001 giver præsidenten mulighed for at gøre brug af »nødvendig og hensigtsmæssig magt mod de nationer, organisationer eller personer, som han fastslår har planlagt, autoriseret, begået eller hjulpet i forbindelse med terrorangrebene, der fandt sted 11. september 2001«.

Det kan han gøre uden en godkendelse fra kongressen.

Et begravelsesoptog i Kadhimiya, et område i Bagdad, til ære for Qassem Sulaimani og den irakisk militærleder, Abu Mahdi al-Muhandis, der også døde under det amerikanske luftangreb, er blevet afholdt lørdag. Tusindvis af sørgende var ifølge The Guardian mødt op i gaderne, hvor råbet »død over USA« genlød og rungede.

Den officielle afsked med Qassem Sulaimani sker søndag i Irans hovedstad, Teheran.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden