0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Millionerne vælter ind efter 'Please hjælp. Det her er skræmmende'-nødråb

Flere kendte personer har doneret til australske brandfolk, der fortsat kæmper mod voldsomme naturbrande.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tracey Nearmy/Ritzau Scanpix
Foto: Tracey Nearmy/Ritzau Scanpix

Sheryl Turner reagerer efter sin problemfyldte evakuering, hvor hun løb tør for benzin. Hun sidder med en kop kaffe på evakueringscenteret i Bomaderry Bowls Club i Bomaderry, da følelserne får frit løb.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den australske komiker Celeste Barber har gennem en indsamling på Facebook indhentet over 27 millioner australske dollar, der skal gå til bekæmpelsen af naturbrande i Australien.

Det svarer til mere end 125 millioner danske kroner.

Der er strømmet donationer ind fra hele verden, siden Celeste Barber fredag satte gang i indsamlingen på Facebook.

»Please hjælp, så godt du kan. Det her er skræmmende. Vi har brug for din hjælp«, lød det i hendes opslag fredag.

De indsamlede penge går til den frivillige beredskabstjeneste The NSW Rural Fire Services & Brigades Donations Fond.

Weekenden har budt på nogle af de værste dage i forbindelse med de naturbrande, der i månedsvis har hærget i Australien.

Lørdag var det mange steder over 40 grader varmt, og det skønnes, at hundredvis af boliger gik op i røg i delstaterne New South Wales og Victoria. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mand mistede livet, da han forsøgte at beskytte vens ejendom

En 47-årig mand mistede lørdag livet, da han forsøgte at beskytte en vens landejendom i New South Wales mod flammerne.

I alt 24 personer har indtil videre mistet livet i brandene, og tusindvis har mistet deres hjem. 200 brande er fortsat aktive landet over.

Flere kendte personer har doneret store beløb til de australske brandfolk.

Blandt dem er den amerikanske sanger Pink og den australske skuespiller Nicole Kidman, der begge har doneret en halv million amerikanske dollar.

Der har søndag været lavere temperaturer i Australien, og de kommende dage meldes der om mulighed for let regn i kystnære områder.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter