»Ud med Amerika. Frit Bagdad!«.
Temperamenterne kogte, da det irakiske parlament søndag eftermiddag vedtog en resolution, der skal afslutte USA’s militære tilstedeværelse i landet, og som kom, blot to dage efter at et amerikansk droneangreb i Bagdad havde myrdet en iransk militærchef og en irakisk-iransk militsleder.
Selv om resolutionen ikke er bindende, markerer den en ny milepæl for USA’s tilstedeværelse i regionen og – ikke mindst – for Irak selv.
Stemmetallene viste således alt om, hvor internt splittet Irak stadig er, 15 år efter at en amerikansk ledet invasion fjernede den tidligere diktator, Saddam Hussein, fra magten. En invasion, der åbnede for flere års blodige opgør mellem Iraks store flertal af shiamuslimer – samme retning som i nabolandet Iran – og de tidligere magthavere fra det sunnimuslimske mindretal, hvorfra også terrorbevægelsen Islamisk Stat siden fandt en stor del af sit rekrutteringsgrundlag.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
