0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Iransk minister ville tale til FN-råd: Nu nægtes han visum i USA

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, ville tale til FN's Sikkerhedsråd. Men nu nægtes han indrejse.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Evgenia Novozhenina/Ritzau Scanpix
Foto: Evgenia Novozhenina/Ritzau Scanpix

Mohammad Javad Zarif nægtes indrejse i USA ifølge en amerikansk embedsmand ikke må rejse ind i landet.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

USA afviser at give visum til Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, før et møde i FN's Sikkerhedsråd.

Det oplyser Mohammad Javad Zarif ifølge nyhedsbureauet AP.

Tidligere på dagen fortalte en anonym amerikansk embedsmand samme historie til Reuters.

Visumafvisningen falder på et tidspunkt, hvor forholdet mellem de to lande er højspændt, efter at topgeneralen Qassem Soleimani blev dræbt i et amerikansk droneangreb natten til fredag dansk tid.

Udenrigsminister Zarif ønskede ifølge mediet Foreign Policy at tage til New York for at give en tale til rådet, hvori han ville fordømme drabet på Qassem Soleimani.

Ifølge en FN-aftale fra 1947 er USA generelt forpligtet til at lade diplomater fra andre lande få adgang til FN, hvis hovedkvarter ligger i New York.

Udenrigsministerium vil ikke kommentere

Men Washington har meldt ud, at man kan afvise at give visum af 'sikkerhedsmæssige, terrorrelaterede eller udenrigspolitiske' grunde.

Det amerikanske udenrigsministerium har afvist at kommentere.

Irans FN-mission meddeler, at man 'har set beskrivelserne i medierne, men ikke har modtaget nogen officielle henvendelser fra hverken USA eller FN vedrørende udenrigsminister Zarifs visum'.

FN-talsmand Stephane Dujarric har også afvist at kommentere.

Mødet i FN's Sikkerhedsråd havde været en mulighed for Zarif for at kritisere USA's ageren over for verdenssamfundet.

Irans FN-ambassadør, Majid Takht Ravanchi, har beskrevet drabet på Soleimani som et 'åbenlyst eksempel på statsterrorisme, der som en kriminel handling udgør et klart brud på folkeretten (...)'.

Zarif var senest i New York i september til den årlige generalforsamling i FN.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter