0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Iran overvejer at udsætte USA for »historisk mareridt«

Selv den mildeste af 13 potentielt mulige hævnaktioner vil være et ’historisk mareridt’ for USA, siger Iran.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iran overvejer 13 forskellige hævnaktioner over for USA i kølvandet på amerikanernes drab på den iranske militærleder Qassem Soleimani.

Det siger lederen af Irans sikkerhedsråd, Ali Shamkhani, ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Selv det mildeste af de 13 scenarier vil være et ’historisk mareridt’ for USA, siger den indflydelsesrige leder.

»Selv hvis vi når til enighed om det mildeste scenarie, så vil en udførelse af det være et historisk mareridt for amerikanerne«, siger Ali Shamkhani til det iranske nyhedsbureau Fars, skriver Bloomberg.

Irans udenrigsminister, Javad Zarif, har tirsdag fra Irans hovedstad, Teheran, meddelt, at USA vil komme til at bøde fra drabet på Soleimani »på et sted og et tidspunkt, som Iran udvælger«

62-årige Qassem Soleimani var leder af Quds-elitestyrken i Irans Revolutionsgarde og en af Irans mest magtfulde mænd.

Han befandt sig i et køretøj, som fredag i sidste uge blev ramt af et missil affyret fra en drone, da det var på vej ud af den internationale lufthavn i Bagdad i Irak. USA stod bag droneangrebet.

USA accepterer ikke trusler

En militærleder fra Irans revolutionsgarde meddelte dagen efter, at Iran har udset sig en række amerikanske mål, som man er klar til at hævne sig på.

»Omkring 35 amerikanske mål i regionen er sammen med Tel Aviv (i Israel, red.) inden for vores rækkevidde, sagde militærleder Gholamali Abuhamzeh til det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Israel er en af USA’s vigtigste allierede i Mellemøsten.

USA’s præsident, Donald Trump, svarede sent lørdag igen på Irans trusler.

»Iran taler meget dristigt om at gå efter visse amerikanske mål som revanche for, at vi har befriet verden for deres terroristleder, som lige havde dræbt en amerikaner og såret mange andre hårdt, for ikke at nævne de mange andre han har dræbt i sin levetid.

»USA accepterer ikke flere trusler, skrev Trump på Twitter.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter