0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hannes Jung/Hannes Jung / hannesjung.com
Foto: Hannes Jung/Hannes Jung / hannesjung.com
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lejere beskylder dansk pensionskasse for aggressiv fremfærd i Berlin

En lejerorganisation i Berlin beskylder PFA for at hæve huslejer med et ufint trick. PFA siger, at man hæver huslejerne så meget, som loven tillader.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Danmark kritiseres den amerikanske kapitalfond Blackstone for at udnytte lovgivningen til det yderste og presse huslejer i vejret. I Berlin bliver den danske pensionskasse PFA nu beskyldt for det samme.

Da PFA i sommeren 2018 købte en stor ejendomsportefølje til 6,6 milliarder kroner med ejendomme fordelt over Tyskland, gik en gruppe lejere på gaden i Berlin, hvor boligpolitik er tidens varmeste emne. De frygtede, at danskerne ville sætte huslejerne i vejret og fortrænge beboere. Bystyret i bydelen Neukölln brugte sin forkøbsret og købte et af ejendomskomplekserne. Så blev der stille om PFA, der er en lille investor i Berlin. Nu mener lejeren Sabine Voss i bydelen Schöneberg, at de bange anelser er blevet bekræftet.

»De bruger alle midler«, siger hun.

Sabine Voss bor i en af PFA’s ejendomme i et boligkompleks fra efterkrigstiden med omkring 130 mindre lejligheder med mange pensionister.

I juni i år krævede PFA’s tyske boligforvalter, Optima, huslejestigninger, som Sabine Voss og flere andre lejere stadig nægter at acceptere. De beskylder Optima for at benytte et ufint trick og true dem, der ikke makker ret.

Optima ville hæve Sabine Voss’ nettohusleje med 270 kroner om måneden eller omkring 15 procent. Brevet indeholdt et regnestykke, hvor en tidligere gennemført modernisering, der ifølge lejeren allerede var med i huslejen, tilsyneladende først blev trukket fra. Så blev der manøvrerum til, at huslejen kunne sættes op, hvorefter moderniseringen kom tilbage som et nyt tillæg, siger Sabine Voss. Dermed ville hendes husleje ifølge lejeren ende med at ligge over det offentligt fastsatte niveau for den slags lejligheder i området, som Optima ellers begrundede huslejestigningen med.

Sabine Voss får støtte fra interesseorganisation Berliner Mieterverein, som kalder huslejestigningerne et trick.

»Samtlige huslejestigningsskrivelser i dette boligkompleks er fra starten af uvirksomme og indholdsmæssigt ubegrundede«, siger Franziska Schulte, der står for lejerorganisationens offentlighedsarbejde.

Optima skrev efterfølgende til Sabine Voss, at hun ville blive indbragt for retten, hvis hun ikke accepterede.

»Det er rene trusler. Jeg er jo ikke faldet og landet på hovedet, men der er folk, der bliver bange«, siger hun.

Sabine Voss er ikke blevet trukket i retten. Franziska Schulte mener, at mange ældre lejere har accepteret stigningen af frygt.

»Det har været en særlig aggressiv fremfærd fra Optima og PFA. Det må man utvetydigt sige«, siger hun.

Adspurgt, hvorvidt PFA står inde for den huslejestigning, svarer direktør for PFA Ejendom, Michael Bruhn, at »der er en meget striks lovgivning på området for lejeboliger i Tyskland, som følges, og som huslejen sættes efter«.

Den danske direktør slår fast, at PFA generelt vil hæve huslejerne så meget, som den tyske lovgivning giver mulighed for.

»Det har vi jo sådan set en forpligtelse til i forhold til vores kunder«, siger han.

Det støder sammen med en stemning i Berlin, hvor mange efter et årti med en fordobling af huslejerne er stærkt kritiske over for investorer, der søger afkast på boliger. PFA’s tilgang er en del af problemet, mener Franziska Schulte.

Annonce

»Det er den nye udlejerkultur de seneste 10-15 år i Berlin«, siger hun.

Borgmesteren i bydelen Neukölln beskylder PFA for at »udnytte« det berlinske boligmarked.

Det afviser Michael Bruhn. Han mener, at PFA som en marginal ejer af ejendomme i Tyskland er blevet »brugt helt urimeligt i en politisk dagsorden«.

»Nogle har fundet det opportunt at benytte det køb, vi i sin tid lavede, til at prøve at løfte en politisk agenda om huslejestigninger i de store byer. Den er jo ikke meget anderledes end den agenda, der kører i Danmark om boligreguleringslovens paragraf 5, stykke 2, hvor man så har brugt Blackstone som dem, man vil løfte sine argumenter med. Det kan jeg jo ikke gøre noget ved. Jeg synes, det er ærgerligt og urimeligt for os«, siger Michael Bruhn.

I Danmark vil boligminister Kaare Dybvad (S) stramme boligreguleringslovens paragraf 5, stykke 2 og gøre det sværere at hæve huslejer efter moderniseringer. I Berlin vil politikerne forbyde huslejestigninger i fem år.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden