0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

»Branden er ikke under kontrol«: Parkeringshus i Stavanger lufthavn kollapser delvist

Flere hundrede biler antages at være ødelagte som følge af brand i parkeringshus ved Stavangers lufthavn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Carina Johansen/Ritzau Scanpix
Foto: Carina Johansen/Ritzau Scanpix

Mange biler brænder i et parkeringshus, som er delvist kollapset, ved Stavangers lufthavn.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flytrafikken ved Stavanger lufthavn i det sydvestlige Norge blev tirsdag indstillet efter en brand i et parkeringshus.

Der er brand i mange biler, og lufthavnen er lukket ned for al flyvning. Ifølge Stavanger Aftenblad antages det, at flere hundrede biler er ødelagt som følge af branden.

Meldingen om branden kom klokken 15.33 tirsdag eftermiddag fra en privatperson. Meldingen gik på, at en elbil var i brand.

Ved 22-tiden tirsdag aften har brandvæsenet fortsat ikke meldt ud, om de har kontrol over branden i det fem etager høje parkeringsanlæg.

Men branden og røgudviklingen er kraftigt reduceret i løbet af de seneste timer, lyder meldingen fra politiet.

Efterslukningen fortsætter hen over natten til onsdag.

Flytrafikken blev indstillet tirsdag eftermiddag, og først onsdag morgen genoptages den. Men det kan tage tid, før den er på normalt niveau, oplyser Avinor.

Ifølge politiet startede branden i parkeringshuset P1, der har plads til over 3000 biler. Det var næsten fuldt, da branden begyndte. En del af parkeringshuset, som står i flammer ved Stavanger lufthavn, er kollapset.

Ifølge politiets operationsleder Victor Frenne-Jensen har politiet ikke fået melding om, at nogen skulle være kommet til skade i forbindelse med branden.

Hotelgæster evakueret

Ved 16.30-tiden oplyste politiet, at gæster på Scandic Hotel blev evakueret som følge af branden.

Branden har fået betydning for Norges statsminister, Erna Solberg. Hun skriver på Twitter, at hun var i Stavanger for at indvie oliefeltet Johan Sverdrup, da branden brød ud.

Hun er nu forhindret i at flyve hjem.

»Nu bliver det en køretur fra Stavanger til Oslo«, skriver hun og spørger kort efter sine Twitter-følgere:

»Hvad er det bedste fastfood-sted på vejen?«

Ifølge Google tager turen på 555 kilometer omkring syv timer og et kvarter uden stop på fastfood-restauranter.

Fly mellem København og Stavanger er også blevet aflyst. Tirsdag eftermiddag og aften skulle to SAS-fly flyve fra København mod Stavanger og ligeledes to fly den anden vej. Men al flytrafik blev altså aflyst.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter