0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Missiler rammer luftbase i Irak med danske soldater

En base i Irak med danske og amerikanske soldater er ramt af missiler. »Irans hævn er begyndt«, skriver det iranske nyhedsbureaue Fars. Hverken danske eller amerikanske soldater skulle være kommet noget til.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Seks raketter har natten til onsdag dansk tid ramt luftbasen Ain Al-Asad i Irak, hvor der er både amerikanske og danske soldater.

Det oplyser den arabiske tv-kanal Al Mayadeen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En amerikansk embedsperson oplyser til Reuters, at der 'endnu ikke er informationer om eventuelle tilskadekomne eller materielle ødelæggelser' som følge af angrebet.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver i et tweet, at »Irans hævn er begyndt«.

Det er en henvisning til det amerikanske militærs drab på den iranske general Qassem Soleimani i sidste uge.

I begyndelsen af december var luftbasen Ain Al-Asad ligeledes udsat for et missilangreb. Ingen danskere kom noget til i angrebet, meddelte Forsvaret i den forbindelse.

»Luftbasen drives af irakisk og amerikansk militær. Den bliver også brugt af britiske soldater og altså af det danske bidrag i kampen mod Islamisk Stat«, oplyste Forsvaret.

Thaier Al-sudani/Ritzau Scanpix
Foto: Thaier Al-sudani/Ritzau Scanpix

En irakisk soldat ses her på basen i slutningen af december.

Ifølge Forsvaret er ingen danske soldater kommet til skade i angrebet på militærbasen Ain Al-Asad i Irak. Forsvaret siger også til Ritzau, at det første nedslag skete omkring klokken 00.30 natten til onsdag dansk tid.

Ain Al-Asad-basen ligger i Anbra-provinsen. USA's præsident, Donald Trump, besøgte Ain Al-Asad-basen under sin tur til Irak i december 2018.

Det Hvide Hus er opmærksom på rapporterne om angreb på amerikanske faciliteter i Irak. Det oplyser det Hvide Hus i en erklæring natten til onsdag dansk tid.

»Præsidenten er blevet orienteret og overvåger situationen nøje og konsulterer sit nationale sikkerhedsteam«, skriver pressechef i Det Hvide Hus Stephanie Grisham på Twitter.

USA mener, at der kan have været flere angreb mod forskellige lokationer i Irak, herunder Ain Al-Asad-basen.

Det er uklart, hvilke andre faciliteter der kan være blevet angrebet.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, oplyser ifølge Reuters, at "vi arbejder på at vurdere omfanget af skader".

Samtidig oplyser Pentagon, at det står klart, at missilerne blev affyret fra Iran.

- Iran affyrede mere end et dusin ballistiske missiler mod amerikanske militærstyrker samt koalitionsstyrker i Irak, udtaler Pentagon.

Opdateres

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter