0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Ukrainsk minister: Ti svenskere er blandt omkomne i flystyrt i Iran

Der er svenskere, tyskere og briter blandt de omkomne i et flystyrt i Iran, der har kostet 176 personer livet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
-/Ritzau Scanpix
Foto: -/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ti svenske statsborgere er blandt de i alt 176 omkomne i et styrt med et ukrainsk Boeing-fly i Iran.

Det skriver Ukraines udenrigsminister på Twitter.

82 iranere har også mistet livet i styrtet, hvor alle omkom. Det samme har 63 canadiere, 11 ukrainere, ti svenskere, fire afghanere, tre tyskere og tre briter, skriver udenrigsminister Vadym Prystaiko.

Det styrtede fly var et Boeing-fly fra Ukraine International Airlines. Flyet havde kurs mod Ukraines hovedstad, Kijev.

Luftfartsselskabet har på sin hjemmeside bekræftet, at 167 passagerer og ni besætningsmedlemmer er omkommet.

Ingen danskere ombord

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter lidt over klokken 16, at der ikke var danskere om bord på flyet.

Ifølge talspersoner fra Ukraine International Airlines er der ikke tegn på, at der har været noget galt med flyet, før det lettede fra den internationale lufthavn, Imam Khomeini, i Irans hovedstad, Teheran.

Flyet var blevet rutinemæssigt tjekket så sent som for to dage siden - 6. januar. Her havde der heller ikke været tegn på, at der skulle være noget galt.

Få timer efter missilangreb

Flystyrtet skete, få timer efter at Iran angreb to militærbaser i Irak. Den ene base husede både amerikanske og danske soldater.

Det var et iransk modsvar på USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani fredag i sidste uge.

Ukraines ambassade i Iran oplyste onsdag morgen, at flystyrtet skyldtes en motorfejl, og at der ikke var tale om et angreb. Den udtalelse er siden trukket tilbage.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter