0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

100 danske soldater har forladt Irak og er ankommet til Kuwait

Soldaternes sikkerhed har førsteprioritet, siger forsvarsminister om den tilspidsede situation i Mellemøsten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

100 danske soldater er nu landet i Kuwait, lyder det fra forsvarsminister Trine Bramsen som her er på vej til møde i Udenrigspolitisk Nævn onsdag.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

100 danske soldater er torsdag ankommet til Kuwait, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) onsdag meddelte, at de midlertidigt flyttes fra Al-Asad-basen i Irak på grund af den tilspidsede situation i Mellemøsten.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) skriver på Twitter, at soldaterne er landet i Kuwait. Forsvaret skriver det ligeledes på sin hjemmeside.

Den tilspidsede situation i regionen er opstået efter USA's drab på den iranske militærleder Qassem Suleimani i sidste uge. Det fandt sted i Bagdad, Irak.

»Så er vores soldater landet i Kuwait. Deres sikkerhed er førsteprioritet. Håber de snart kan fortsætte kampen mod Isil, skriver Bramsen på Twitter med henvisning til den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

Meldingen fra den danske regering kom, efter at Iran natten til onsdag angreb to militærbaser i Irak - blandt andet Al-Asad-basen, hvor der er 133 danske soldater til stede. Her træner danskerne blandt andet irakiske styrker i kampen mod IS.

De 100 soldater er fragtet til Kuwait med et dansk Hercules-transportfly. Det er den danske regerings vurdering, at soldaterne på grund af den nuværende situation ikke kan gennemføre træningen i Irak.

»Jeg er glad for, at flytningen er foregået hurtigt og efter planen. Og jeg har stor respekt for de soldater, der er tilbage på basen, hvor de fortsat udfører vigtige opgaver«, siger Bramsen til Forsvarets hjemmeside.

Foruden de 133 soldater på Al-Asad-basen bidrager Danmark også med otte soldater - stabsofficerer - til Natos Mission Iraq i Bagdad. Også de er i Kuwait midlertidigt.

»Når situationen er anderledes igen, når træningsaktiviteterne igen kan genoptages, så skal de selvfølgelig tilbage til Irak for at fortsætte kampen mod Isil«, siger Bramsen i en video på Forsvarsministeriets hjemmeside.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts