0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

    Alt om Præsident­valg i USA

Iran: Meldinger om nedskydning er psykologisk krigsførelse

Den iranske regering inviterer repræsentanter fra alle berørte lande til at efterforske mystisk flystyrt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valentyn Ogirenko/Ritzau Scanpix
Foto: Valentyn Ogirenko/Ritzau Scanpix

En kvinde reagerer, mens hun overværer et pressemøde onsdag i Ukraines hovedstad, Kiev, om det ukrainske passagerflys styrt i Tehran.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Iran afviser alle meldinger om, at det var et iransk missil, der onsdag var skyld i, at et ukrainsk passagerfly styrtede ned tæt på Teheran.

Det siger en talsmand for den iranske regering, efter at Canadas premierminister, Justin Trudeau, tidligere på aftenen annoncerede, at alle efterretninger peger i den retning.

»Alle disse meldinger er psykologisk krigsførelse mod Teheran«, udtaler talsmand Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Justin Trudeau sagde under et pressemøde torsdag aften, at der kan være tale om en fejl fra iransk side.

Også den britiske premierminister, Boris Johnson, sagde torsdag, at alt tyder på, at det var et iransk missil, der ramte passagerflyet.

Om bord på flyet var 82 iranere, 63 canadiere, 11 ukrainere, 10 svenskere , 4 afghanere, 4 tyskere og 3 briter. De omkom alle i flystyrtet, der skete tæt på Irans hovedstad, Teheran.

Iran inviterer eksperter fra berørte lande

Den iranske regering er nu parat til at invitere eksperter fra alle de berørte lande til Iran for at efterforske flystyrtet.

»Alle de lande, hvis statsborgere var om bord på flyet, kan sende repræsentanter, og vi opfordrer Boeing (flyproducent, red.) til at sende repræsentanter og tilslutte sig undersøgelserne af den sorte boks«, siger Ali Rabiei i en erklæring.

Iran opfordrer nu Canada til at dele informationer om flystyrtet.

»Vi opfordrer den canadiske premierminister og andre regeringer, der har informationer om styrtet, til at overdrage dem til undersøgelseskomitéen i Iran«.

Det siger talsmand for det iranske udenrigsministerium Mousavi Abbas ifølge det iranske nyhedsbureau Irna.

I timerne inden flystyrtet havde Iran gennemført et missilangreb mod to baser i Irak med mange amerikanske soldater. Den ene var luftbasen Al-Asad, hvor der var stationeret 133 danske soldater.

Det skete som gengældelse for USA's drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani fredag.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

  • Jens Dresling