Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Foto: Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix
Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Trump foreslår at udvide Nato med lande fra Mellemøsten

USA's præsident mener, at forsvarsalliancen Nato skal lukke lande fra Mellemøsten ind i medlemskredsen.

Internationalt
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

USA's præsident, Donald Trump, foreslår at udvide forsvarsalliancen Nato med lande fra Mellemøsten.

»Jeg mener, at Nato burde udvides, og vi skulle inkludere Mellemøsten. Helt sikkert, siger Trump torsdag til journalister i Det Hvide Hus.

Han sætter ikke navn på de lande fra regionen, som ifølge ham burde få en medlemsinvitation. Men han har allerede udtænkt et navn til et udvidet Nato.

»Det kaldes Nato-ME (Middle East, red.). Hvilket smukt navn. Jeg er god til navne«.

Ved at tildele Nato en større rolle i Mellemøsten kan USA ifølge Trump mindske sin indflydelse og trække sig i baggrunden

»Og vi kan komme hjem - eller hovedsageligt komme hjem - og bruge Nato i stedet«, siger han om det amerikanske militærs tilstedeværelse i Mellemøsten og kampen mod den militante bevægelse Islamisk Stat (IS).

»Det er et international problem. Vi gjorde Europa en stor tjeneste ved at nedkæmpe IS«, siger Trump.

Nato skal engagere sig mere

Onsdag sagde den amerikanske præsident, at Nato må indtage en større rolle og blive mere involveret i Mellemøsten.

Udtalelsen kom, efter at missiler affyret fra Iran ramte to baser i Irak med amerikanske soldater.

Ingen blev dræbt i angrebet, som var Irans modsvar på det amerikanske militærs drab af den højtstående militære leder Qassem Soleimani.

Senere onsdag lagde Trump i en samtale med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, vægt på »betydningen af, at Nato øger sin rolle i at forhindre konflikter og bevare fred i Mellemøsten«, skriver det amerikanske medie Politico.

Nato oplyste om samtalen, at Trump og Stoltenberg blev enige om, at 'Nato kan bidrage mere' til at sikre 'regional stabilitet og bekæmpe terrorisme'.

Nato blev etableret i årene efter Anden Verdenskrig. Hovedsageligt for at kunne forsvare sig mod mulige krigshandlinger fra Sovjetunionen. Fra oprindeligt 12 medlemslande i 1949, blandt andet Danmark, omfatter alliancen i dag 29 lande.

Med undtagelse af Tyrkiet, som delvist ligger i Asien, er medlemskredsen nordamerikansk og europæisk. Nato er en forkortelse af North Atlantic Treaty Organization.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden